326
6. Skaldcstyckcn.
lode de videre og naaede efter nogen Tids Omflakken en jydsk By; Ler kom'de uforvarende i Slagsmaal og bleve trukne E Vagten, Borgetuoslor og Rand protesterede iniod eit slig Arrest for civile Folk, og dot truede med Borgerkrig, dn dor indlob en Skrivelse fra Kuus, hvori han, paa Grand af sin Principals Bedrifter som General i den Anholtske Krig, paastod, at Hovedvagten var deres rette Værnething. Dette Forlangende havde tit Folge, at de alle bleve satte i Daarekisten. Imidlertid^fik ltaadet et anonymt Rrov, med Advarsler og Formaninger til at lade de Fremmede fortsætte Reisea. Efter en laag Dispyt om det stumme e m. m. besluttedes ikke alene at loslade Generalen tilligemed den hele Skare, men vise dem Ære og folge dem i Procession ud af Staden.)
Proserpina, stem op! stat bi den sidste Gaug!:i;) Thi jeg mod Enden er af min Heroisk Sang.
Mats forst med Klokkerne begyndte sterk at ringe. Man Stadens Fendrik saae i Spidsen Fanen svinge, Nu over Hovedet, og det med megen Art (En Molle drives ej af Storm med storre Fart); Nu under Beenene den gik ej mindre flygtig, Saa alle raabte: I sit Fait den Mand er dygtig! Ret som en Bornetop nian saae den dreies om, Nu stoed vor Fendrik ret, nu var han gandske krum. Som konstig Madik, der nu gandske ret sig holder, Nu i et Øjeblik sig slaaer i mange Folder: Ej anderledes var at ansee denne Mand, 1 Fane-Sving livo nu slig Konstner finde kand?
Peer Trommeslager ej indlagde mindre Ære; Man fandt ham i sin Konst ej ringere at være. Han Trommestokkene mod Luften stundum slog, Og dennem strax igien alt efter Taoten tog. Ej Erter lobe kand saa hastig i en Gryde, Som Stokkerne da gik. Ach! hvis jeg var en Jyde, Jeg ineere kraftelig det skulde male af! Kort talt: paa Dygtighed han store Pro ver gav.
Emanuel, som giort har Stykker for Trompetter, Foruden andet, som Couranter, Menuetter, Gik udi tredie Leed, ej stod sig mindre brav, Og blæste, at det af Raad-Huuset Eelio gav,
- ) Hau burte have kaldet pua Calliope eller en af du andre lærde
Gudinder. Men deu Fejl vil intet betyde; den ene, maa skce, kand være lige saa god som den anden, Ellers kand man let der i fare vild; thi saaledes skrev en vis lærd Mand i steden for Pluto: Der Hollische Gott Plutardms.
Værnet li ing ting el. rat, infor hvilken nagon har att stnnda till svars. — Art skiekligbot, behag (jfr, artig). Madik mask. Fold veck. Trommestok trumpinne. Jyde Jutlundare.
