364
6. Sknldestycken.
Ei Sottesengs Qval, Ei Haanhed, ei Fængsel, Men Heltenes Længsel, Men Banesaar bringer Vallialliske Moer, Over Bierg, over Dal, Over brusende Seer, Paa blotlige Vinger,
Den bragende Lyd Af blinkende Spyd Er min eneste Fryd.
Den Doendes Rost, Det rallende Bryst Er min kiæreste Lyst.
De hvinende Skrig Ved Kiæmpernes Liig, De mætte forst mig.
Doer! kiæmper og doer! Over Bierg, over Dai, Over brusende Soer Utrættede svinger Vallialliske Moer De blodige Vinger. Doer! kiæmper og doer!
Er det Budskab, de bringer.
SEXTET AF »FISKERNE«.
(Fiskerne, Syngespil, digtet 1778.) (En Hytte i et siiellandsk Fiskerleje: hieftig Storm. Anders en gammel Fisker ; Guniltl lians Hnstru; Lise og Birthe deres Dottre; Svend Fisker, forlovet med Lise; Knud Fisker, forlovet mod Birthe.)
Svend. Endnu kan jeg hore,
Hvor ængstlig de raabe; Mit gysende Ore, Mit Hierte fornemmer De hvinende Stemmer, Som stride mod Braget Af Himmel og Hav.
Haanhed hån, skam. — ralle rossla.
