Ewald.
363
skrækkelig, og vor Seir er fuldkommen. Hans Majestæt har skionnet paa vor Cornets Tapperhed, som han burde, og skienket ham en ledig Esquadron«. — Bravo!«
"Deres Velgaaende, Herr Ritmester Ewald ! klukklukklukkluk ! Videre kommer jeg ventelig ikke i Sommer, Og det kan være got! Men til Vinteren begierer jeg Permission paa et Par Maaneder. Jeg flyver hiem til dig paa Kiærligheds Vinger, og lægger mig selv, mine Laurbær, og maaskee en eller anden fiendtlig Prindsesses Klenodier for dine Fodder. 0 min Arendse! da vil du smile; men naar jeg igien skal bort, da vil det koste dig nogle Taarer. Dog, man kan ikke undvære mig ved Armeen, Æren kalder, og som en Lynild sees jeg i Spidsen af min Esqvadron, just i det der leveres et Feltslag. Alting er i Forvirrelse. Med Sabelen i Haanden styrter jeg ind paa Fienden, jeg adsplitter, jeg forfølger ham, han retirerer ind i en af sine beste Fæstninger, og i Stridens Hede træuger jeg mig ind med ham. Jeg besætter Porten, holder den ryddelig for vore ovrige Tropper, og inden han kan besinde sig, har jeg erobret Fæstningen og plantet de kongelige Faner paa Voldene. Alle Munde og alle Aviser blive fulde af min Roos. Alle Udenværkerne af Commandantens Frue skikker jeg som et Seierstegn til min Arendse. Kongen gior mig til Oberst og slaaer mig til Ridder, Potz tausend! Jeg var tilfreds, at det kun var Vinter igien , at jeg snart kunde komme hiem og giore Dem min Opvartning, min naadige Frue Oberstiude! Imidlertid har jeg den Ære at erindre Deres Velgaaende! Klukklukkluk! Dog det bliver ikke derved, snart bliver jeg General —«.
Der var til Lykke intet meer i min Flaske, Neppe skulde nogen Potentat have været, sikker for mig paa sin Throno, dersom Flasken ei havde været tom. Nu heldede jeg mig fuldkommen tilbage, og under de sodeste Sværmerier faldt jeg i en tryg Sovn.
VALKYRIERNES SANG.
(Balders Død, heroisk Syngespil, digtet 1773.)
Over Bicrg, over Dal, Over brusende Soer Utrættede svinger Valhalliske Moer De blodige Yinger. Doer! kiæmper og doer!
Er det Budskab, de bringer.
ventolig furroodUgen. ryddelig (af rydde redja) fri, ren.
