378
6. Sknldestycken.
Hvorom I vil, I nu kan trende Ønsker giore. Og Jupiter vil strax livert Ønske fyldestgiore. i »O!" sagde Konen da, »gid vi maae Gaffel faae Til vor umage Kniv!« — Der strax en Gaffel iaae, Og Kniven Mage fik. »Hvad? er du reent forbandet, Og, naar du Valget har, dig onsker intet andet?« Var Mandens Ord, »saa gid, at Gaffelen dig sad, Hin Tosse! i dit Liv.« — Det skeede, som han bad. Der stod da baade Mand og Kone i en Maade. De sig udbede maae den — ach. den sidste Naade. At Gaffelen igien tilbage maatte gaae. Den gik; og Guderne, de giorde ligesaa.
SMEDEN OG BAGEREN.
(Udg. i 'Votre Serviteurt, 1784.)
Der var en liden By, i Byen var en Smed,
Som farlig var, naar han blev vred.
Han sig en Fiende fik: (dem kan man altid faae,
Jeg ingen har, det gaae
Min Læser ligesaa!)
Til Uhæld for dens begge to
De træffes i en Kroe.
De drak (jeg selv i Kroe vil drikke;
For andet tommer jeg der ikke.
Anmærk dog, Læser! dette:
Jeg immer gaaer paa de honette).
Som sagt, de drak,
Og efter mange Skieldsord, hidsig Snak, Slaaer Smeden Tienden paa Planeten. Saa stærkt var dette Slag, At han saae ikke Dag, Og liar ei siden seet'en.
Strax i Arrest blev Smeden sat. En Feldskiær faaer den Dode fat, Og om en voldsom Dod Attest hensender. Den Mordere forhores og bekieiider. Hans Haab var, at han skulde hisset gaae, Og der Forladelse af sin Modstander faae.
Tosse toka, tosa. staae i en Maade a: sta haadfalltia. — pu andra sitlaa grafvea.
— li is s e t ditiiort,
