888
6. Sknldestycken.
Hans Fader var en Mand, hans Moder var en Kone, Den Sag er plat;
Men Hvo der havde dem paa Jorden sat, Har Taushed skjult i Glemsels morke Nat! Grundlærde Pennes Myriader Formode blot, at brave Lameks Son, Der bjergede, blandt andet, og- vort Kjon, Herr Captain Noah var haus Stanimefader — Og jeg — jeg finder Hypothesen skjon.
Saasnart han kom til Lyset, blev han vranten ; Han Trippede den Gang, han forst blev svobt: Han skreg forskrækkelig, da han blev dobt, Og var fra den Tid af bestandig- skranten. Man har fortalt, at efter Præstens Bud Den onde Aand kom ikke rigtig ud, Men at en Stump, til Barnets store Plage, Af den Urenes Næse blev tilbage; Og den Omstændighed var Aarsag i Den megen Synd, paa Prent han siden oved\ Hvormed han Faer og Moer og Præst og Degn bedreved', For Folk at dysse hen, sig- Sovnen selv beroved', Og med Selino, Cypris og de Ni Bedrev Afguderi,
Altsammen under Navn af Poesie.
Det lille Noer opvoxte Dag for Dag Paa Faders Knæ, paa Moders Skjod, saa rolig, """Reed paa sin lille Kjephest- nok saa trolig, Og fandt i Pebernodder megen Smag, Og meente, fra sin Faders lille BoligAt kunne see bag Soen tydelig Det Plankeværk, som er ved Verdens Ende, Båg hvilket Sol og Maane skjule sig, Naar Engle Himlens mange Lamper tænde; Og troede, hele Verden var saa glad, Som han, naar han af Moders Haand fik Mad.
Men dette glade Liv kun varte kort — Ak! spæde Barndoms Dage snart henglide! De sorte Haar med Aldren blive hvide; Men Livets Hvidt med Aldren bliver sort.
og ock. — vranten vresig. vrippo blifva sticken, grunisa. skranten skral. Degn {„djekne") klockare. dysse vvssa. — Ko er o: pys. trolig troget.
