OchlenseblSger.
411
Axel. Har jeg? Nu, Gud velsigne jer for det! Valborg. Du tager Deel i Axel Thordsons Skiebne? Axel. Og i skiøn Vatborgs med. Læs eders Brev!
VALBORG (bryder Brevet, og læser):
Ung Axel lader Brev udgaae; Valborg, du sode- Qvinde! Christ give, det dig finde maa Min Brud, min Elskerinde!
En Bing jeg tager af min Haand, Du den paa Fingren sætte! Jeg elsker dig med trofast Aand, Og kan dig ei forgiette.
Kom vel i Hu, min unge Brud! At jeg dig saa mon fæste, Skiondt Axel drog saa vide ud, For fremmed Folk at gieste.
Han tiener i Hen' Henriks Hær; Forgyldt er hver hans Spore, Fra Velskland er hans gode Sværd, Og ridderlig hans Fore.
Men, ak! han sover ei sodelig, Som sig mon Kæmpen somme; Hver Nat han har ei Ro hos sig Alt for de stærke Drømme.
O, vær mig tro, min Fæstemø! Bøi fra mig ei din Viilie! Jeg sviger ei paa Verdens 0 Valborg, min hulde Lilie.
Og Lykken vexler ofte om; Det kan sig vel saa hænde, At Axel bringer Bud fra Rom, Kiært for hans sode Frænde.
Maaskee han for dit Aasyn staaer, Naar mindst du troer hans Komme. Farvel nu, Valborg, hulde Maard. Rose for alle Blomme!
(Valborg stirrer voomodig raa llrovet, og giciltagor laugsonit og forsagt:)
4. Fore(Fterd) sfitt att fora sig, liallaing. 8. Maard md.
