H. C. Andersen: Den grimme Ælling.
85
morsomt at omgaaes Dig! mig kan Du troe! jeg mener Dig det godt, jeg siger Dig Ubehageligheder, og derpaa skal man kjende sine sande Venner! see nu bare til, at Du lægger Æg og lærer at spinde eller gnistre!«
»Jeg troer, jeg vil gaae ud i den vide Verden!« sagde Ællingen. »Ja, gjor Du det!« sagde Hønen.
Og saa gik Ællingen; den flød paa Vandet, den dykkede ned, men af alle Dyr var den overseet for sin Grimhed.
Nu faldt Efteraaret paa, Bladene i Skoven bleve gule og brune, Blæsten tog fat i dem, saa de dandsede omkring, og oppe i Luften saae der koldt ud; Skyerne hang tunge med Hagl og Sneefnokke, og paa Gjerdet stod Ravnen og skreg »au! au!« af bare Kulde; ja man kunde ordenlig fryse, naar man tænkte derpaa; den stakkels Ælling havde det rigtignok ikke godt.
En Aften, Solen gik saa velsignet ned, kom der en heel Flok deilige, store Fugle ud af Buskene, Ællingen havde aldrig seet nogen saa smukke, de vare ganske skinnende hvide, med lange, smidige Halse; det var Svaner, de udstødte en ganske forunderlig Lyd, bredte deres prægtige, lange Vinger ud og fløi bort fra de kolde Egne til varmere Lande, tit aabne Søer! de stege saa høit, saa høit, og den grimme, lille Ælling blev saa forunderlig tilmode; den dreiede sig rundt i Vandet ligesom et Hjul, rakte Halsen høit op i Luften efter dem, udstødte et Skrig saa høit og forunderligt, at den selv blev bange derved. O, den kunde ikke glemme de deilige Fugle, de lykkelige Fugle, og saasnart den ikke længer øinede dem, dukkede den lige ned til Bunden, og da den kom op igjen, var den ligesom ude af sig selv. Den vidste ikke, hvad Fuglene hed, ikke hvor de fløi lien, men dog holdt den af dem, som den aldrig liavde holdt af Nogen; den misundte dem slet ikke, livor kunde det falde den ind at ønske sig en saadati Deilighed, den
morsom troflig, rolig. — oversee o: se dfver axeln. Grimhed fulhet. — Efterlar hfist. Sneefnok y; snotlinga. Ravn korp. ordcnlig riktigt. rigtignok (riktigt nog) verkjigen. — oino (ogna) se. ude af sig selv utom sig. siet ikke (sliitt icke) allsicke.
3*
