Keyser: Lege og Skuespil i Oldtiden.
41
finder paa de forskjellige Kneb (brogd), som de Stridende herved kunde anvende; saaledes: sveijla, at den Ene løftede den Anden i Veiret, svingede ham længe i liing med Hæftighed, og derpaa kastede ham pludselig til .Torden; lausamjeåm, naar man ved en Vending med Hoften (mjådrti) søgte at fælde sin Modstander; hælkråkr d. e. Hæl-Krog, Krogspænden o. fl. Ved Bi'yden overhovedet, og især ved det sidst omtalte Slags, var det almindeligt, at de Kjæmpende blottede den øvre Deel af Legemet ligetil Beltestedet.
Nær beslægtet med den egentlige Bryden var den saakaldte skinnleikr ø: Skindleg, af hvilken der lader til at have været forskjellige Slags. En bestod deri, at Tyende trak hver i sin Ende af et Skind-Reb og prøvede saaledes Styrke, hvilket kaldtes reipdrdttr eller al draga reip; var En meget stærk, saa holdt han et Reb i hver Haand, og lod saa Een eller Flere igjen drage i livert Reb; kunde han ved denne Øvelse ovenikjøbet i en siddende Stilling beseire sine Modstandere, da glimrede han endnu mere. En anden bestod i, at man af Rebet dannede en Hank eller Løkke; de Stridende holdt hver i sin Side af denne og havde da bedre Haandfæste; dette kaldtes al toga å honk o: at trække Hank, og den havde vundet, som trak Hanken fra den Anden, Lod man Rebet fare og prøvede Styrke blot derved, at den Ene slyngede sin krummede høire Arm ind i den Andens og søgte enten at drage ham. til sig eller tvinge ham til at rette Armen og slippe Taget, saa kaldtes dette at handkrækjast o: trække Krog, Baade ved denne Øvelse og ved Skind - Trækningen, hedder det, at i de ældste Tider de Kjæmpende stundom havde en Ild imellem sig, for saaledes at gjore Kampen saameget farligere for den Tabende,
Hoppen (ldavp) var meget i Brug; man øvede sig i at hoppe hoit i en tung Rustning, hoppe baglængs ligesaa let som forover, hoppe ned fra høie Steder, saaledes at man kom staaende paa Jorden, hoppe over brede Afgrunde
trak, af trække draga. Lokke lycko, ygla. ■— forover fraroat.
