42
2. Bilder ur lifvet.
og saadant videre. Man ovede sig ogsaa meget i at gaae eller klavre paa bratte Steder, hvilken Øvelse benævntes braltgengi, og heri kappedes man.
At kunne gaae udenbords paa Aarebladene, imedens Skibet blev roet, ansaaes, som rimeligt, for en stor Kunst, Den norske Konge Olaf Tryggvessøn skai have udmærket sig ved Færdigbed heri, som i saa mange andre Legemsøvelser. Det synes, som om man søgte at vænne Drengene, allerede i en meget ung Alder, til denne Færdighed, ved at lade dem øve sig i at gaae paa voxne Folks fremrakte Hænder.
Hurtigløben benævntes skeid, og man satte storPriis paa at være rask til Fods (frår, fothvatr). Stundom brugte man, for at paaskynde Løbet, at støde sig frem med een eller tvende Stager. Skiløben (sh'd/cei-i) var en meget anseet Kunst; man øvede sig ikke alene i at løbe hurtig paa Skier, men ogsaa i at kunne løbe paa bratte og farlige Steder, gjøre hurtige Vendinger og store Hop; Ski-Staven benævntes geisli. Et Slags Skøiteløben var ogsaa i Brug; Skoiterne vare Dyre-Been og benævntes isleggir o: Iis-Been.
S vommen benævntes sund eller sundfæri. Man øvede sig baade i at svømme langt ovenpaa Vandet (langsund) og at holde sig længe og svømme godt under Vandet, (kaf eller kafsund). Desuden lagde man sig efter at gjøre alle Slags Kunster under Svømningen; ja man brugte endog at brydes baade over og under Vandet.
Handsa.valeikr benævntes den Kunst at kunne lege med et Par smaa Sværde (handsax) saaledes, at man kastede dem i Luften og greb dem igjen, uden at skade sig. At kunne lege med tre Haandsaxe, saaledes at eet stedse var i Luften, holdtes for en herlig Kunst. Kong Olaf Tryggvessøn skal have udmærket sig heri, og hvad mere er, han siges at have kunnet øve Kunsten, i det han gik paa Aarebladene, medens man roede.
klavre klattra. brat brant. — imedens under det att — Skoite skjidsko. la'gge sig efter vianliigga sig nm. endog till och med.
