50
2. Bilder ur lifvet.
og nu sad liun og søgte dem frem i det gamle, halvtaagede Minde, Det var et ved sit Ærværdighedspræg smukt Ansigt, der lier hvilede sig paa Stokken. Fra den brede Pande var Haaret, blødt og skinnende hvidt, med Omhu strøget op under den lille sorte Hue; over de af Kopperne fordærvede, af Alderen rynkede og afblegede Træk, laa en Klarhed, en mild Ro, som fra den Gamles indre Lykke gjød sig over hendes Aasyn og gjennemtrængte hele hendes "Væsen. Thi skjøndt Blind-Anne fra sin tidligste Barndom, da hun i Kopperne mistede sit Syn, havde savnet Solens Glands, bar hun i sig et klart og varmende Lys: sine Børneaars Sagn og Sange og en urokkelig Tro. Nu var hun høit bedaget, nær henimod eller over de Otti, men hun var endnu høi og rank af Skikkelse og stærkbygget. Hun havde, jeg veed ikke i hvor mange Herrens Aar, tjent hos Provst Hertzberg paa Ullensvang som Barnepige, og alle hendes Meddelelser fra Virkeligheden begyndte og endte med: ol den Tid, jeg levede under Tag med salig Provsten.« Formodentlig var det i denne Stilling, som Barnepige, hun havde udviklet sit foranderlig smukke og sande Foredrag af Folkets Traditioner i bunden og ubunden Stiil. Nu boede hun hos en Søster, og havde Fattigunderstøttelse, men led, som hun gjentagende forsikkrede, aldeles ingen Nød. Skjøndt blind vandrede hun uden Leder omkring i Egnen, hvor hun vilde; thi hun kjendte i bogstavelig Forstand hver Steen i Stien, og hun holdt, som hun selv udtrykte sig, med den Venstre sin Stav og med den Hoire vor Herres ledende Haand. — Da jeg i Oppedalsstuen traadte hen og hilsede hende, løftede hun Hovedet rask op, hendes Miner spændtes, de store, graabrune Øine rettedes mod den Talende, og hun lyttede skarpt, som om hun vilde udforske den Stemme, der opfordrede hende til at frembære sine længe gjemte Skatte. Men uagtet Øinene rettedes mod mig straalende og blanke, havde de dog ikke det seende Bliks fixerende Magt; deres
Tilage tdeken, dimma. Ærværdi gb ed s præg vordnadsbjudando pragel. smuk vackor. blod mjuk. Omhu (ombugaan) omsorg. Aasyn nnsigte, gjentagende upprepade gaagor. I Stien o: pa vågen, rette rikta.
