Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/61

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

J. Moc: Eventyrfortællere.

49

Alder vidste han ikke — det ene Aar var for ham gaaet ligesaa sorgfrit som det andet — men, at domme efter hans kridhvide, stride Haarlug, maatte han være betydelig over de 60. Fra det venstre Øre op til Issen havde han en Flænge, hvor det skinnede ind paa den bare Skalde; det var Mærke efter et Baskelag med Bamsen. En ualmindelig lav Pande, smaa hvasse Øine og en opadbøiet Braknæse gav ham et mere komisk end modbydeligt Udseende. Men det Mærkeligste ved Fyren var hans Mund. Mythen fortæller, at Sleipner, for rigtig at trave i Veien, havde otte Been; denne Mand havde, som det lod til i samme Hensigt, lire Læber: saavel Over- som Underlæben var nemlig tvedeelt ved et dybt Indskaar langs efter. Man kan dog ikke sige, at han fortalte sine Eventyr, thi han spillede dem: den hele Person fra Isseflængen til Skoenes Yidiehork var fortællende; og naar han kom til det Sted i Eventyret, hvor Askeladden havde faaet Prindsessen og Alt var Jubel og Bryllupsglæde, saa daudsede han dette Eventyrets »Snip Snap Snude« efter en gammel Springedandstakt. Hans Repertoire havde lutter komiske Numre.

Som Exempel paa fortrinlige Fortællersker vil jeg nævne den gamle Blind-Anne i Ullensvang i Ilardanger. Paa en Sommerreise i 1846 kom jeg ved Midnatstid i øsende Skylregn til Ullensvang, hvor vi under Knud Oppedals Tag fandt Ly og venlig Modtagelse. Da jeg næste Morgen kom ned i Stuen, sad gamle Blind-Anne fremme paa Gulvet, hvor Solen spillede ind igjennem Vinduet, i en Kubbestoi, med begge Hænder foldede over Tyk-Enden af sin lange, paa skraa mod Gulvet støttede Stav, og hvilede Hagen, eftertænksom og grundende, paa Haandbagen. Hun var taus og stille; thi man havde sendt Bud efter hende og sagt, at en Fremmedkarl vilde høre alle hendes Historier og Viser, —

Isse fijossa. h'lieage skråma. Ilaskolag (baske basa, slå) slagsmal, najipatag. Bamso X. Kalle, lav lag. Braknæse trabbnasa. Askeladd N. Askepjesk (f.add Klunt, slusk}. ~ Skylregn sqvalrcgu. Ly skvdd, skjul. Kubbestoi X, kobbsfol (uf en trustock, med urlialkadt ryggstod). folde (Kold veck, fall) a: hopkaiippa. Haaudbag buksida af handen.

Al. Hammerich: Daaska och norska lasestyckea, 4