Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/78

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

66

2. Bilder ur iifvet.

sin Snekke. Han har et barket Sprydseil af den simpleste Indretning, han holder Roret i den ene Haand og Skjødet i den anden. Saaledes jager han afsted med de rullende Vandbjerge; han er inde i deres Leg og forudser deres Luner. Hans Baad ligner en stor, sortladen Fugl, der ustadigt henflagrer over Bølgen og dypper Vingespidsen deri. Under de haarde Vintermaaneder, naar Silden staaer til Kysten, er Fiskeren idelig ude i denne prægtige og farlige Uands; da har han et Dagverk, mellem de barske Styrtninger, hvorom en Landboer blot kan gjøre sig et svagt Begreb. Ofte maa han seile paa Liv og Død, og dertil tænke paa Garnet og Noden, hvori hans vaklende Velfærd hænger. Overalt er han omgivet af det vildeste Liv. Delphiner og Størjer boltre sig og springe i hans Kjølvand; de fnysende Hvaler krydse hans Kurs; under ham mylrer det af sammenstimede Fiske, og tæt over hans Hoved neddale hele Skyer af skrigende Søfugle. Naar Havets Velsignelse skal paa Land, udvikle Fiskerne for Alvor de mageløse Kræfter i deres Amphibienaturer. Langt ude i Stranden staae de rækkevis, ofte til Beltet i Vand, og trække den bristefærdige Nod, uden at blive trætte. Mangengang er Landet kun en gold Holme med en eneste skrøbelig Hytte; der drage de ind, naar Mørket falder paa. De holde sig sammen ligesaa tæt som de indestængte Sild udenfor. Det ene Legeme stotter sig til det andet, og saaledes sove de Natten over i deres dampende Sødragt.

Havstrilen er, som man kan tænke sig, kun en maadelig Jordbruger. Den romerske og den engelske Plov ere for ham lige gode; thi han bruger ingen af dem. Hvis han har lidt Jord, stanger han af og til deri med en ussel Spade. Han kaster alskens Fiskelevninger ud til Gjødsel, og forresten lader han Naturen hjelpe sig selv. Der er paa disse Øer nogle beboede Trakter, som man har vovet

Sprydseil spriscgel. Skjndeskot. Lune nyck. sortladen svartaktig, Styrtning o: stortsjo. Landboer, mots. tiU sjoman. Storje, Stor stor (Acipenser). boltre sig tumla sig. neddale sanka sig, aedsvafva. gold (gåll) ofruklbar. — stange stånga (som med ljusterjern). alskens alskiias.