St. St. Blicher: En ny Vise om en Sømand off en Landmand. 73
lien da han sig havde j Dybet sænkt, Alt udi de fraadende Stromme, Ej skulde da noget Menneske tænkt, Han kunde til Vraget svomine.
Jo, jo! — see, der sidder han nok saa rank! Han synes paa Bolgen at ride — Men der kommer Ører — og Hoved — og Mank — Og nu er han ved Sejlerens Side.
»Hej Landsmand! sid op nu, hvis Du vil med, Og hold saa din Dreng ved hans Trøje!« Han sidder der alt — og- igjen nu afsted — Det var noget andet, end ploje.
De Bolger de brusede over dem brat; De Tvende holdt fast ved hinanden — Men see kuu! nu har de jo Landet fat, Og frelste de springe paa Stranden.
Der kaste sig alle Trende paa Knæ, Og takke vor Herre for Livet.
u Men kom!« siger S o ren, »med mig nu i Læ — See hisset! nu splintres jo Skibet!«
Men Drengen han skjalv som i Blæsten et Siv, Og Skipperen slang sine Arme: »Hvad skal vi nu give dig for vort Liv?« — »Folge med mig og faae lidt Varme!«
Han plejed den Sømand med samt hans Pog, Det baade af Potte og Pande; Og det var al den Betaling, han tog, Den fattige Mand Soren Kanne.
Saa skulie dog alle I danske Mænd Af Hjertet elske hinanden! I Faren og Doden sig give hen, Den Ene med Lyst for den Anden!
Saa skulle I fast staae hverandre bi — I ploje nu Jord eller Bolge — Men mindst dog paa Kampens den blodige Sti Skal Een bag en Anden sig dolge!
13. frande fratlga. svonime simmn. 14. Urer oron. .Manke man. 17. hisset derhorta. splintre splittra. 18. slænge o: sla tilisammans am lifvet (for at hallo varme). 19. Pog pojke. Potte og Pande gryta och panna.
