»O, hvis Din strand til en Fostbroderpröve
kaares af Skuld,
springer den hvilande vældige Löve
atter fra Muld,
löfter sit Værge, det hvasse, det blanke,
Öiet er lyst af en brandende Tanke,
Bringen er bred, og den flagrende Manke
Skiner som flammende Guld.»
O, om Din strand till ett fosterbrödraprof
skulle väljas af Skuld;
Då springer det hvilande, väldiga lejonet
upp åter från mullen,
Lyfter sitt vapen, det hvassa och blanka,
Ögat lågar af modiga tankar,
Bringan är bred, och den fladdrande manen
lyser som flammande guld.
Till minne af samma föreningsdag, eller den 4 November 1854, sjöng samme skald åter:
»Nu vaie över Kongesale
de tvende Broderrigers Flag:
et Tegn i Sky for Nordens Dale
med Hilsen til hvært Hyttetag;
et Tegn, der drager os til Minde
den Fredens Vaar i mörkest Höst,
da Blus blev slukt paa Klippetinde,
fordi det dagedes i Öst.
Du Sol for vore Arners Lykke,
Som over Kjölens Graner steg,
hvor deiligt kan du vangen smykke
med Blomster og den gyldne Neg!
Hvor mægtigt er det samlivsbilled,
som du af Mulmet kaldte frem,
da du for bolde Brödre stilled
det store, hele Fædrehjem.
I dag, for Brödrene i Norden,
staaer manende det rige Syn,
