kræfter med Sveriges, og hvad tör man ikke vente i et lignende Tilfælde herefter, under en god Bestyrelse fra oven, og med Rigernes nuværende Militairgrændse. Ja, mine Herrer! vi tör haabe og fortröste os paa, at ligesom disse Riger under Foreningens Velsignelse ville blomstre og, gaae fremad i Fred, saaledes ville de, om en krig er uuudgaaelig, med forenede kræfter bestaae i kampen. Velsignet være Foreningen! Held de forenede Riger!»
Sådana äro de upplyste och sannt patriotiske norske mäns tankar om föreningen, och dermed öfverensstämde också norske statsministern hr Sibberns svar på en skål för Norge, under firandet af vår konstitutionsfest den 6 sistl. Juni. Detta improviserade, af allmänt och lifligt bifall mottagna svar förtjenar att här upprepas; et lydde som följer:
»Mine Herrer! For den skaal, I have tömt for Norge, og som var varm som et Svenskt Hjærte og oprigtig som den ädle Gubbes[1] Hu der udbragte den, lyder det fra hiinsides Fjeldet tii svar med tusenstemmig jubel: For Sverige! Norges Navn pa Svensk Læbe, og Sveriges Navn paa Norsk Tunge, i et Öieblik som dette, hvor Hjærtet raader, vidner om det rette Brodersind.
»Denne Dag stod for Femti Aar siden som et Dele mellem tunge Tider og en lysere Fremtid, der nu er bleven til Virkelighed, og gammel Svensk Veltalenhed har i dag sat i ord, hvad Nationen opnaade og vendt paa Hiin Dag, og hvad den senere har opnaaet og vundet: et folkevalgt og folkekjært Kongehuus og en lovbunden, i Nationens indre rodfæstet, Frihed. Er dette ikke Nationens Hjærte og dens Sjæl? Og til dette Erhverv har knyttet sig endnu et andet: Erhvervet of et Broderfolk, et trofast, ærligt Broderfolk, der, som I selv, har et Nordisk Hjærte og en Nordisk Selvsteendig Aand.
»Den Friheds Fölelse hos det Svenske Folk, hvorpaa denne Dag staaer som et Tegn, afspeilede sig i den Pagt, I sluttede med Eders Norrske Brödre, med
- ↑ General Lefrén.
