Sida:Svenska fornminnesföreningens tidskrift (IA svenskafornminne34sven).pdf/57

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har korrekturlästs
51
EN SVENSK HISTORISK RUN-BRAKTEAT.

vækker iövrigt Mistanke om at den kunde være en Afstöbning af en Guldmynt, hvilket med Sikkerhed dog ikke kan bestemmes”.

Det här omtalade silfver-mynt, som Thomson, Devegge och Herbst tyckte vara snarlik en afgjutning, såldes på auktionen för 6 danska daler till den numera aflidne possesionaten von Römer i Dresden[1]. Det utgafs, efter ett aftryck i folium af arkivarien Herbst, i ett träsnitt s. 419 af ”Minder om de Danske og Nordmændene i England, Skotland og Irland. Af J. J. A. Worsaae. Kjöbenhavn 1851”. I sin text (sid. 419) upprepar Worsaae gissningen om ”Cunut och Dieflio”, och fortsätter: ”Paa Reversen sees Bogstaverne ENAE og derunder to Figurer, som begge vende deres Ansigter opad till een og samme Side, og som hver udstrække en meget stor Haand, medens de med den anden i Forening holde paa een Ring, ret som om de aflagde Eed paa den hellige Ring. Ovenikjöbet forestilles de staa ende foran eller siddende paa en Forhöining (maaskee et Alter?), hvorunder et Tegn (ᛲ) som ett liggende S. Muligviis indeholdes der saaledes i disse Forestillinger en Hentydning til et mellem en irsk Konge og den nordiske Konge Knud afsluttet Forlig”.

Men innan jag kunde behandla grefve de Salis’ guld-triens, måste jag undersöka, om den var från en sjelfständig stamp eller ett aftryck i guld från samma stamp som silfverstycket i Timms samling. Träsnittet hos Worsaae visar ett par små variationer. Men den gamla tron, att Timms var en afgjutning, talade emot en sjelfständig stamp. Lägg härtill, att intet mynt af detta slag någonsin slogs i Irland, och att nordborne derstädes aldrig präglade guldmynt. — Herbst har lyckligen utredt denna fråga för oss. Förr än Timms stycke lemnade landet, hade han tagit 2:ne folium-aftryck, och dessa äro ännu i hans ego. Vi jemförde dem noggrant med exemplaret i British Museum och funno, att de voro identiska, och att de små skiljaktigheterna i träsnittet endast voro träsnidarens verk. Således var silfver-pjesen endast en afgjutning, utan tvifvel från exemplaret i London. Till detta vända vi således tillbaka.

  1. Denne ryktbare samlare testamenterade hela sitt Cabinet (29,000 nummer) till det Kongl. Museet i Dresden, och silfver-stycket är nu der.