Sveriges Gamla Lagar/Band I/Den äldre codex af Westgöta-lagen/Huru myulnu skal gæræ

←  I. Iordþær bolkær

Samling af Sveriges Gamla Lagar — Band I av C. J. Schlyter, H. S. Collin Äldre Västgötalagen: Huru myulnu skal gæræ (Huru kvarn skall byggas)

I. Þiuuæ bollkær  →

Huru myulnu skal gæræ^[1]

30Uill maþær^[2] mylnu gæræ han ma eig sua gæræ at topt annærs manss spillis^[3] eig akri. eig æng eig væghum mannæ. eig forta grannæ. ok eig mylnu þerre ær för^[4] var gör eig fiski uærkum. §. 1. fiskigarþ ma ok eig sua gæræ at þem ælþri fiskigarþi spillir. Eig ma fiskiæ .i. stæmmum manss nar (^[5] æn þæn ær .a. eigh i diki. annar manss. §. 2. Mylnu staþer^[6] ligær öþe. þrea uettær allær þrim vættrum længær æru fang af roten. þa^[7] sa wald at takæ ær uill. Sighir sua þén ær mylnustaþ atti. at fang æru eigh^[8] al af roten viti mæþ tvænni tylftum at stiborþ. stoþu ok stulpær. ok dræskulli^[9] la ok holagh. Æ a maþær myulnustaþ. mæþæn. þe fang æru all vroten. Sa maþær a mylnu stad. ær fyrst gær uærk a hvat. þæt ær hældæ^[10] a aldra götæ æng. ællær alþra grænnæ. §. 3. Delæ mæn vm mylnu stad kallær huar sik eghæ. þa skal asyn til næmnæ. þen skal lagh fa vittnum uærþær siþæri havæ baþir iammargh vitni. þa skal lanz asyn næmnæ til ok skiliæ mælli. þerræ. §. 4. Gær maþær mylnu i almænnisz vattni a annar maþær eing annænuagh þa skal þridiungær löss faræ af vattni æn tua löte ma han stæmnæ. eig iuir a land num han fa landfæstu^[11] mæþ fæst ok vmfærþ laghæ. §. 5. Takæ^[12] grænnær almænnig in firi mylnu dörom. þa skal han sær uæghær kræfiæ. þer skulu hanum uægh læggiæ. Gaar^[13] maþær þæt^[14] eig laghskiptæ þær iorþo lyutær annær firi mylnu dorom. þa ær mylnæ hans vnit. §. 6. Maþer gær myulnu. a æng sinni liggær grænnæ almænnigær i gen annanuagh. a byr annær. þa skal han landfæstu köpæ af þem ær þær a iord i by. §. 7. Vatn skal eigh vændæ af fornu fari. aþrum manni til andmarkæ aþruvis æn fyr hauir runnit. §. 8. Iorþ ma eigh at mutu takæ.^[15]

---

Fotnoter

1. G. ex hoc Capite has habet excerptiones: Wil man möllo bygia ther eyg war för. ok agher æig bægia wagna lanz. þa aghar han in taka twa löter af watne. oc ey mer Wil man möllo göra. han ma. ey. swa. bygia. at tomp anars manz spillis. eig akre. æller æng. ey wægh for manna. oc eig forta granna ok möllo sum för war gör. oc eyg fiskiu wærk. Ok eyg ma fiski garþ swa bygiæs. at andrum spilli sum för war gör Ok eig ma man fiskiæ .i. stemme. annars. æller .i. diki. Bygger man Möllo .a. æng sinni. ligger granna almennigh. i geen annan wæg. ok ager annar by. þa skal han landfæstu köpa af þem. iorþ agha. i by. Watn skal eig wændæ. af fornæ fari. andum (lege andrum) till anmarka. vtam (lege vtan) sum för war Quibus rec. man. sec. XVI. add. Dele men vm möllostæth. gilli (lege liggi) till æthz witu oc asynæ manna nu fa the baþe iæmpnæ wittu tha liggi thet till lanz asyn.
2. Signum abbreviatae vocis maþær, omissum, at ab ipso scriba additum, deletum est, eiusque demum loco man rec. manu scriptum.
3. Lege spillir.
4. a hic additum, non esse legendum, subiecto puncto scriba indicavit.
5. Sine dubio legendum: num þæn vili ær a. Cfr. II. MB. §. 1.
6. Litt. þe omiss. ipse add. scriba.
7. Pro þa a. Cfr. not. 26. p. 12.
8. eigh omissum rec. man. add.
9. Rec. man. mut. in þræskulli.
10. Lege hældær.
11. Litt. d omiss. ipse add. scriba.
12. Litt. init. T deleta est.
13. Pro Gær.
14. þær, ut videtur, primum fuit scriptum.
15. Sk. et 60. hic textui inserunt additamentum in inferiori folii margine rec. manu scriptum: Skær watn etc. Vide IV. 5.