] IQ
2. Bilder ur lifvet.
(Sntfcret før ©raabeirt fjæm," aa enba toa bæ SOfangt aa SJtyfjl), fom æi tøffte ©tatforeffjen' faartg aat mæt.
©aa treuft' æi: @u' fat æi no »a naabb aat 5£elnæéfa, tænlt' æt, aa maatvit fyo Skaret »ente paa, ret ffa faamtnaa tttn bev ibag? 9Jieit fom æi faft faateø ti in ^jatybovut aa trenfte paa 'en 9)?aret, aa aoentre faag opp paa ©jæ'rtait, fom tinnre' faa btanft øtoet mrei, ba tof ©tafltoreffjett' aat aa fjime aa fjime font Sjevfjeffoffdit tre S3vuvfret, aa ret tøfft' rei faag for 9Iugan g-æva faa tang, aa tjo ffaret aa æi ret 23rur aa SSrutgøm ti gørfpiefa. 2Ken itte'a toavt $ugu tynget aa tynger, aa æi foømne' imt før æt toøSfte taa bi.
Set længe bre oa, bre »et rei itte, men rei toafne' mæ bre Saaoetbro'n gjorbe it 9Jøff aa fafte' fæi btaat tæ ©ten. ®a oa rei mebt før Setyøten, bev Stoa æ fom tvaangeft, aa bev, toet ®ø, 93evgjel;iaammvaii tjæng faa Ijøge aa ftoarte utøtoer paa baae ©iev faa b' æ vugfamt, aa 3fen pla'a au toaaraa oaaic'n bet, ba Etoa gaat faa ftri. 2la jaug, ba æi fæft opp Stuga aa faag mæt tfvittg, faa fait SDø tru, ret toa itte t'fgmen, før paa afte Se'er faa tjre bæ taa ©vaabein, ja ut taa £ef=£)fa fom bev 't Utoffve', font ingen Gslnbe tof, aa trenget nre mæ Éfoett ntebt ti 93reja fto in £op paa in ti, tots ©tyfftyr aa tiffoin toitte flænge, faa G£it itte fumte flæppe ftant paa nø'n Sant. @am= patt »att ba mæft føvftyre, fan ®ø oaattaa, aa me' ret ftvæobe aa faa ftagge børn, faa tof ©vaabeutyopen aat aa f!uge aa
seidonen), og da tykte jog saa skjelligt (tyd ligt), do sagde: „Var dig (tag dig till vara), Embret, for Graaboon kommer", og endda var der Mangt og Meget, som jeg tykte, Statdbjralderno sang til mig. — Saa tænkte jeg: Gud give, jeg nu var uanet til Teluæs, og monstro hun Marit venter paa, jeg skal komme ind der idag? Men som jeg sad saaledes 1 en Halvsova (b orm, Jutsk, „dolm", hal r si u mm or, jfr. dorma, dolma) og tænkte paa hende Marit, og af og til saae op paa Stjernerne, som tindrede saa blankt over mig, da tog StaJdbjældcrne til at kime (ringa, kimmn) og kime som Kirkeklokkerne til Brudefærd, og jog tykte, jog saao for Oine Færden (taget, sknrnn) saa lang, og hnn Marit og jog red [somj Brud og Brudgom i t'orspidsen. Men imens (em eller tid) blev Hovedet tungere og tungere, og jeg sovnede ind, for (forr iin) jeg vidste af (toa, 'laa ntnf) dot. — Hvor længe det vnr, dot veed jeg ikke; men jog vangaede med det Bovrebrunen gjorde et Ryk og kastede sig brat (tvart) til Siden. Ba var jeg midt for Telhullet (hol, afv. J., djup giili s jo eller a, hol), der Elven or som trangest, og der, veed 1, Bjerghamrene hienge saa hote og sorte udover paa baade Sider, saa det er rædeligt, og Isea pleier ogsaa |at] være farlig („tfflo l f ien", yaaleg vådlig) der, da Elven gaaer saa strid. Aa jo, da jeg lik op Oiet og saae mig omkring, saa katl f troe, jeg var ikke eeiisom, for paa alle I,eder saa mylrede det af Graabeen, ja ud af Tel-Oset (Tel-elfvons og cll, mynning) kom der en Ulueffrct (nlftag) som ingen Ende tog, og Jængere nede med Elven, midt i Voien, stod en Hob paa en ti, tolv Stykker og ligesom vilde stænge, saa man ikke kunde slippe frem paa nogoa Kant. Gampene blev da mest (o: niistan) forstyrrede (o: kotlriga), kan du vido, og mens jog stræbte at faae standse dem (ftagge, jfr. stndga, eg. fd dem stadigu), saa tog Graabeenhoben
