Schouw: Skandinaviens Natur.
129
høist ubetydelig Rolle, og det er kun Byg og Havre, Roer og Kartofler, som lier taale Klimatet. Rugen, Hveden og Frugttræerne savnes aldeles, eller fremtræde sparsomt ved Grændsen. Qvægavlen begynder at blive af nogen Betvdenhed, dog er den meest indskrænket til Fa-ar og Geder. Skovens Benyttelse, nogle Bjergværker, men fremfor Alt paa Vestsiden Fiskerierne, sysselsætte Beboerne, der høre til den skandinaviske Stamme.
Det tredie Bælte, det sydlige Skov bælte, indbefatter Resten af den skandinaviske Halvøe med Undtagelse af det, som ligger Syd for de store svenske Søer, Wenérti og Wettern; disse Søer og Kattegattet danne Sydgrændsen. Ogsaa her ere Klipper, Naale- og Birkeskove aldeles herskende ; men det dyrkede Land faaer dog et større Omfang, navnligen i de brede og lange Dale (som Yalders, Guldbrandsdaleu, Østerdalen, Elvdalene, Herjedalen) og de Sletter, som fremtræde i de sydligere Dele (Ringerige, Upland o.s.v.). Rugens Brug træder, med Undtagelse af de høiere Egne, istedetfor Byggets og Havrens, selv Hveden trives, skjøndt den kun dyrkes i liden Udstrækning; de nordeuropæiske Frugtsorter, Æbler, Pærer, Blommer og Kirsebær lykkes Syd for Trondhiem og Sundsvall, skiøndt deres Dyrkning ikke er betydelig. Ertér, Bønner, Asparges kunne trives, ligesaa Hor og Hamp. Egen fremtræder, skiøndt sparsomt, og i de sydlige Dele Bogen, hvorved der saaledes dannes Overgang til det følgende Bælte. Ved Siden af en om end temmelig begrændset Agerdyrkning træder en udstrakt Qvægavl, især i Skovene og Fieldslet - teme, hvortil Kreaturene drives op, og deres Producter virkes i Sommerboliger (Sætere). Ogsaa Skovhugst og Bjergværksdrift sysselsætte disse Egnes Beboere. Middelvarmen falder mellem 3 i og 5i°.
Det iierde Bælte, Agerdyrkningens Bælte, gaaer endelig fra Kattegattet og de sydsvenske Seer til Eideren
U vægavl boskaps sk iiisel, — Tiaaleskov barrskog. U lomme plomtnon. As par ges sparris. Bolig boning. Skovhugst skogshj-ggo.
M. Hammerich: Danska och norska ltisestyckcn. 3
