130
3, JJaturskildringar.
og Østersøen. Her gaae lave Bierge og Høie over til Sletter, oftest med bølgeformig Overflade; Klippegrunden forsvinder næsten aldeles. Fyrren, Granen og Birken afløses af Bøgen og Egen; men Skovene danne kun Pletter i det overv'eiende dyrkede Land; større Afbrydelser giøre paa nogle Steder Hederne, Rugbrødet fortrænger aldeles Bygbrødet, Hvedebrødet begynder at spille en Rolle. Frugterne blive hyppigere, og nye komme til, som Valnød, Morbær, Fersken og Aprikos; ogsaa Grønselplanterne tiltage. Qvægavlen er betydelig, men knyttes til Agerbruget, og Qvægets aarlige Vandring ef'ter Græsgange er ophørt. Middelvarmen er fra til hen ved 7°.
I Korthed kunde man udtrykke Characteren for disse Bælter ved, som allerede antydet, at betegne det første som en gold Klippegrund med enkelte Skovpletter, det andet og tredie som en Skov med færre eller flere Agerpletter, det fierde endeligen som en Ager med Skov- og Hedepletter. Nær overeensstemmende ere de to mellemste Bælter, og disse staae i en temmelig bestemt Modsætning saavel til det første Bælte som til det lierde. Da nu det første Bælte for største Delen beboes af andre end skandinaviske Folkeslag, saa kan man sige, at den største Deel af det Land, Skandinaverne beboe, er en skovbegroet Klippe — en liden, men mere befolket Deel en frugtbar Ager.
Saaledes har da Danmark og det sydligste af Sverrig (altsaa det gamle Danmark) en Natur væsentlig forskiellig fra den, der tinder Sted i den allerstørste Deel af Skandinavien, og som man maaskee derfor fortrinsviis kunde kalde den skandinaviske Natur. Her er Bierge, Klippegrund og store Elve, hist Sletter, løse Jordlag og Aaer; her er Naaleskov, hist Løvskov; her overvælder Skoven Agren, hist Agren Skoven; her savnes mange Livsnydelser, som Naturen hist skiænker. En nærmere giennemført videnskabelig Undersøgelse af Planter og Dyr i disse to ulige Dele af Skandinavien vilde yderligere oplyse denne Modsætning. —
Overflade yta. vait.
M orL rer mulliiir.
Fersken porsika.
CJronels-plantc koks-
