Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/143

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

Schouw: Sknndinnviens Natur.

131

Men det danske Folks Characteer bliver ikke mindre skandinavisk, fordi Danmarks Natur mere nærmer sig de sydlige end de nordligere Grændselandes. Efter hvad jeg andensteds troer at have godtgiort, har Folkecharacteren ikke sin Grund i Landets Jordbund eller Klima; den er hverken et Product af Naturen, eller bestemmes væsentligen af Naturen, og fra den Indflydelse, denne udover, meest dog i en lavere Sphære, frigiere Folkene sig ved Culturen. Folkenes Seir over den ydre Natur er Aandens Seir over det Materielle. Men Folkecharacteren har sin Jordbund, sin aandelige Jordbund, i Historien, hvoraf den udspringer, — den har sit aandelige Klima i Sproget, hvori den lever og rører sig.

Derfor kunne vi være ganske rolige, om det berettes os, at Vinden i lang Tid har blæst fra Syden og bragt megen tydsk Luft ind over Danmark; men naar man i vort Grændseland vil udslette de Steder af Historien, der godtgiøre dets Danskhed, eller man vil berøve den opvoxende Slægt dets danske Modersmaal, da maae vi være aarvaagne, da maae vi kiæmpe for vor Nationalitet.

DANSK FÆDRELANDSSANG.

(Oehlenschliiger: Lyriske Digte.)

Der er et yndigt Laud, Det staaer med brede Boge N;er salten Østerstrand; Det bugter sig i Bakke, Dal, Det hedder gamle Danmark, Og det er Freias Sal.

Der sad i fordums Tid De harniskklædte Kæmper, Udhvilede fra Strid; Saa drog de frem til Fjenders Meen: Nu hvile deres Liene Bag Hoien s Bautasteen.

godtgiore a: tievisa — aarvaagcn vaksam, vakcn.

9*