Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/272

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

260

5. Caltuiliistoriskfi Styeken.

hjem over Norge, var ankommen til Landet, og kom nu ridende til Tinget; pludselig var Strideu glemt, almindelig Glæde udbredte sig i hele Forsamlingen, alle forlode Tinget, og Biskoppen maatte træde op paa en Forhøjning ved Kirken, og fortælle den samlede Mængde alt hvad der havde tildraget sig i Norge, imedens han var udenlands. Det var heller ikke hos Almuesfolk' i de fremmede Lande, men hos Konger og Høvdinger, Islænderne indhentede de Efterretninger, de bragte hjem med sig; en af de senere berømte Skjalde besøgte den danske Konge Valdemar den Anden, og fik hos ham herlige Efterretninger om adskillige Begivenheder, ja endog om den Tids Skrift og Videnskab; med Norge var Forbindelsen endnu nøjere og almindeligere. At alt hvad der saaledes fortaltes, desuagtet ikke altid var fuldkommen paalideligt, at personlige Forestillinger og Interesser blandede sig deri, at selv Øjevidners Fortælling om een og samme Begivenhed ikke i alle Omstændigheder stemmede overens, hvor kunde det være andet? Hvilken Historie, selv vore Dages, er fri derfor? ogsaa den bærer jo Præg af den Maade, hvorpaa den er opstaaet, og af den Usikkerhed, som er al menneskelig Kundskabs Lod.

Den mundtlige Fortælling maatte gaa over til skriftlig Optegnelse; en stor Del Sagaer om Island bleve skrevne før Aar 1200. Hvad man først opskrev var naturligvis enkelte Hovedbegivenheder og den Tid, da de vare indtrufne; man havde derved et Slags kronologiske Fortegnelser, hvortil man kunde henføre de Begivenheder, der indeholdtes i en vel bekjendt Sang eller mundtlig Fortælling. Man opskrev vel ogsaa, ligesom man allerede under Hedenskabet havde gjort det med Runer, visse Hoveddele af Sangen, hvorved man kom Hukommelsen til Hjælp; og omdannede efterhaanden denne Sang til en Saga, der var kort og, ligesom Sangen, kun indeholdt Hovedstrøgene. Men jo mere øvet man blev i at bruge Pennen, desto hellere beklædte man denne Benrad med Kjød og Blod, for at den skrevne Saga

Forhojning upplitijfiiug, Almiiosfolk rnisu af aUmogcn.—

Strag (strik) drag.