N. M. Petersen; Historieskrivning pan Island.
261
kmide saa meget mere komme ti! at ligne de gamle, udførlige, de livfulde Islændere saa kjære, mundtlige Fortællinger. Hørte de noget fortælle om en Mand, saa maatte de strax vide, hvorledes han gik klædt, hvordan han var skabt, om han var stor eller lille, om han havde visse Legemsfejl, hvorledes han forstod at bruge sine Vaaben o. desl., men dette var naturligvis heller ikke nok, de maatte ogsaa vide, hvem hans Slægtninge vare, hvorledes han behandlede dem, hvorledes hans Handlinger hang sammen med lians Karakter o. desl., og af alt dette tilsammen, af hvad man selv vidste, og af hvad man knude udspørge hos andre Kyndige, dannede der sig en Fortælling, ikke blot om en enkelt Mauds, men om en hel Slægts Begivenheder, deres Familieforholde og deres politiske Forhold til andre Hovedslægter.
Saaledes opstode Sagaer med et Grundlag af en i det Hele velordnet Tidsregning (skjøndt den ikke igjen altid stemmer ganske nøje med andre Sagaers) men tillige med en udførlig Skildring af Steder, Personer og Begivenheder, saa at alt griber ind i hinanden, og at Fortællingen, naar den er tilende, efterlader et varigt ludtryk ikke blot af hvad der skete, men ogsaa af de handlende Personers Ejendommelighed. Men en saadan Fortælling er tillige ligesom en Gjenlyd af et almindeligt Sagn; aldrig griber Fortælleren ind i Handlingen, aldrig træder hans Personlighed frem; det hedder nok, at saa sagde man, eller ogsaa: saa sagde den og den, vel ogsaa: at ved denne Handling forøgedes Mandens Anseelse, en anden paadrog ham manges Daddel; men aldrig afsiger Fortælleren selv nogen Dom eller giver sin Mening tilkjende om dette og hiint. Det er en Taler, der staar bag Tæppet, haus Røst lyder og udbreder sig over hele Mængden, men af ham selv seer man intet, ikke engang hans Fødder. Hjemmelsmændene til de i Sagaen fortalte Begivenheder ere derfor ofte bekjendte og navn ndsporge litrooa. — Stod stalle, ort, Begivenhed hiindeJse. afsige eg. afkunnfl. Hjemmelsmand (hemulsmnn) sagosmnn.
varig varaktig.
