Hoppa till innehållet

Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/274

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

262

5. Caltuiliistoriskfi Styeken.

givne; men hvo der egentlig forfattede og opskrev Sagaen, er næsten altid ubekjendt.

Blandt de islandske Historiekyndige gives der især tre, hvis Navne fejres endnu den Dag i Dag, og som ville leve mange Aarbundreder efter vor Tid, ikke alene hos os Nordboer, men selv ved Seiues Bredder, ja maaskee hin Side Alperne og Pyrenæerne; thi det er saaledes Tilfældet med alt Ædelt paa Jorden, at naar man paa eet Sted er bleven kjed og ligesom mæt deraf, saa blive andre, for hvem det er noget Nyt, paa andre Steder opmærksomme derpaa, og formedelst denne elskværdige Videlyst vandre efterhaanden de menneskelige Kundskaber Kloden rundt. Disse tre Mænd ere Are Frode, Sæmund Frode og Snorre Sturlesen.

OM SNORRES NORSKE KONGESAGAER.

(P. A. Munck: Norges Konge-Sagaer; Fortale.)

Om Tiden, da Snorre udarbeidede sit historiske Verk (Norges Kongesagaer, indtil 1177), antage vi, at han ej begyndte derpaa førend efter sin Tilbagekomst fra Norge 1222, opfordret dertil af Skule Jarl, maaskee ogsaa af Kong Haakon. Om Maadeu, hvorpaa han udarbeidede det, har der været heel forskjellige Meninger, og den i senere Tid almindeligst antagne af disse har været den, der fremsattes af P. E. Muller, nemlig at hans Virksomhed for største Delen har indskrænket sig til at gjore Uddrag af ældre udførlige Kongesagaer, som han allerede forefandt udarbeidede. Denne Mening kan jeg ikke tiltræde; de omhyggeligste Undersøgelser af de forhaandenværende vidtløftigere Sagaers Beskaffenhed og deres Forhold til Snorres Verk have gjort mig det aldeles klart, at dette er ældre end de fleste af hine, og at de faa af dem, der kunne skjønues at have været til, førend han skrev, ere saa forskjellige fra hans Verk, baade i Stiil og Indhold, at han ej kan have benyttet dem anderledes

kjed ledsen.--opfordre uppmana. tiltræde instamma uti. o mliy gg elig

omsorgsfull. skjonnc skdoja.