Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/279

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

C. Hauch: Poesis i Historien,

267

deres dybsindigste Fremstillinger at en saadan indre Poesie, der ligger skjult i Verdensbegivenhederne selv, bliver synlig igjennem Virkelighedens Slor. Jeg skal, for med et PatVink at paavise dette, vælge et Exempel af Snorre Sturlesens Heimskringla, hvilket ofte nok i den senere Tid har været omtalt og beundret, uagtet jeg ikke er ganske vis paa, om alle de, der have beundret Fremstillingen deri, ret have opfattet den poetiske Dybde, hvormed den knytter sig baade til Fortiden og til de efterfølgende Aarhundreder.

Det Sted, jeg her sigter til, er den bekjendte Ordstrid mellem Sigurd Jorsalafar og haus Broder Eisten, der fører Navn af Sammenligningen mellem Kongerne (mannjafnadr kom'mga), som jeg vel ikke heelt her kan gjengive, men hvoraf jeg dog skal anføre saameget, som til at bevise min Paastand kan være tilstrækkeligt. Det vigtigste Afsnit i denne Samtale, det, hvortil den hele foregaaende Deel blot synes eu Indledning, er uden Tvivl Sidstningen, hvori Sigurd roser sig af sin Udenlandsrejse, og hvori Eisten anfører, hvad han, medens Broderen var udenlands, havde udført hjemme.

»Du har vel hørt. tale om«, sagde Sigurd, »at jeg holdt mange Slag i Serkland og vandt Seier i dem alle, samt mange Kostbarheder, hvortil man. her ikke har seet Mage. Der blev jeg hoiest agtet af de gjeveste Mænd, men Du bærer Navn af eu Hjemfødning. Jeg kom til Apulien og saae Dig ikke der, Broder, jeg gav Roger Jarl den Mægtige af Sicilien Kongenavn, jeg vandt otte Slag, og Du var i ingen af dem, Broder; jeg drog til Drottens (Herrens) Grav og saae Dig ikke der, Broder; jeg kom til Jordan, hvor Herren blev døbt, jeg svømmede over Floden, men saae Dig ikke der. Paa Flodbredden stod et Piletræ, der bandt jeg Dig en Vidieknude, som venter Dig endnu; den sagde jeg, Du skulde lose, Broder, eller undergaae den Bestemmelse, som dertil blev knyttet.«

Da mælede Kong Eisten: »Lidet er det, hvad jeg har at sætte herimod. Nord i Vaagen byggede jeg Fiskerhuse, paa det fattige Folk kunde have noget til Livsophold; jeg

Sltir sloja. — Sidstning slut.