Holberg.
361
medicin, alldenstund naturen var van att hjelpa sig sjelf och han var rädd för att bringa den i förvirring genom att söka läkarehjelp, »liksom när man, jemte en habil medieus, i samma sjukdom betjenar sig af en tjvaeksalfvare». Efter hans hemkomst från landet, sommaren 1753, voro hans krafter i starkt aftagande; han var mången gång otålig, men höll sig dock ofvanpå sängen ända till sin dödsdag. Ofta visade han tecken till andakt, men i samtal om religionen inlät han sig icke. Han dog i sitt 70de år, efter midnatt den 28 Januari 1754; han ligger begrafven i Sorö, vid sidan af Absalons graf.
Holberg har varit mera för Danmark och Norge, ån någon författare för sitt land. han blef sitt folks uppfostrare i dess omogenhetstillstånd. Han vande det af med dess oarter, han lärde det att bruka eftertanke och sundt förstånd, han undervisade det, han roade det. Slutligen lemnade han efter sig, utom sitt andliga arf, en ansenlig förmögenhet, bestämd att användas till upplysningens befrämjande.
— EWALD, —
f tf (tit 1743; lyrisk skalS; + 1781.
EWALD PAA HØIEN, (Joh Ewalds Levnet og Meninger, nedskrevet 1714.)
(Som uug Student, 15l/y Aar gammel, var E. lubet fra Hjem og Studeringer for at gjore sin Lykke i Svvaarskrigen og vir.de sin elskede Arendses Hnand. Han ligger (175&) paa en Hoi ved Elben, med en Flaske Viin, og giver Tankerne frit Lob. De Syner, der stege frem for hans tlrnmmcnde Sjiel, har han optegnet i sit „Levnet", som han tydelig erindrede dem. — Han drak sin Moders og Stiffaders Skaal, saa sin Broders, saa sine fem hundrede Millioner Venners Skaal.)
Jeg drak en god Slurk paa alle mine Venners, det er at sige paa hele Verdens Velgaaende. Men nu forlod jeg alle Udenværker, Jeg samlede mit hele Væsen, mine Tanker, mine Tilboieligheder, mine Ønsker, mine Sværmerier ind i mit Hiertes inderste Lukke.
»Elskværdigste, himmelske Pige lu raabte jeg, »guddommelige Arendse! dig har. jeg giemt tilsidst for at nyde dig uforstyrret og længe! Himmel! hvad tænker du nu om mig, du Dydigste? Uden at tage Afsked, nden at give dig det mindste Nys om mit Forsæt, gik jeg bort. Hvor brænder ikke mit Hierte efter den Tid, da du kan see af Aviserne, hvorfor jeg gik, at
Slurk klunk. paa - styrret ostiird.
- Veigaaende fiir - - viilgang. Lukke inhagnad. — nfor-
