Oehlenschlugcr.
407
Knud. Undertiden, ja! Dog oftere er hun hos Kongens Moder Paa Kongens Gaard. Snart blier hun der vel stedse.
Axel. Hvorledes det?
Knud. Hun kaldes Axels Brud Endnu for Spøg af Byens Piger; men Vi vide vel, at Kouning Hakon snart Vil dele Norges Krone med skion Valborg.
Axel. Hvad? Hakon?
Knud. Nu, han elsker Jomfru Valborg Med al sit Hiertes Heftighed.
Axel. Og Valborg?
Knud. Hun — ham igien.
x\.xel. Der loist du, Broder Knud!
Knud. Ei, ei! min unge Ven! jeg' troede sikkert. Du havde fromt bekæmpet dine Synder.
Axel. Hun elsker Hakon ei, hun hader ham.
Knud. Christ frie os! hade Kongen!
Axel. Har han beilet
Om hendes Tro?
Knud, Alt længst; og Valborgs Frænder Gav Kongen alle Ja,
Axel. Men Valborg, Munk! Men Valborg gav ham Nei.
Knud. Hun er optugtet I Ærbarhed og Christendom; hun veed, At Lydighed er Qvindens Hovedsmykke.
Axel. Nei, Munk! ved alle Himlens Stierner, Valborg Ægter ei Hakon, hun er Axels Brud.
Knud. Du troer at giennemdrive denne store Forargelse ?
Axel, Retmæssigt skal hun vorde Min Brud for Gud, som for mit Hierte.
KNOB. Axel!
Hvorledes —
1 o 13 t, 1 o i, impf. af lyve ljuga.
