Oehlensehl tiger
415
Vor Stammefador 1 ak, fortornes ei! Min Axel bringer Pavens Orlov hiem, Vort Ægteskab er ingen Brode længer. — Men, ak! han truer ubevæget fort, Som om han vilde sige: »Intet Brev Kan svække Blodets Magt; ei nogen Bulle Gior Indgreb i Naturens hellige Orden.« Og Axels Ring — o, alle gode Helgen! Den trilled i vor Stammefaders Grav.
SCENER AP ALADDIN.
(Poetiske Skrifter: Aladdin, digtet 1804; jjerde Aet.)
(Aladdin var ved Tryllelampen stegen fra fattigt Skrædderbarn til Thronarviag i Persien. Medens han var paa Jagt, har Troldmanden Noureddiu tillistct sig Lampen og ved dens Magt bortfly ttot hans Pallads og ranet hans Hustru, don deiligo Gulnare, Sultanens Datter. Alladdin bliver fængslet; han foros til Retterstedet, men Folket fordrer sin Yndling fri, og han løslades mod lid og Lofte om, inden fyrretyve Dage enten at bringe Gulnare tilbage eller komme igjen og lide Doden)
(Gade. ALADDIN ved sin Moders — Morginnes — Bopæl, i cn gammel grna Kittel. Han banker paa Doren. EN FREMMED MAND lukkor op.)
Hvad Godt, min Ven?
Aladdin. O, med Forlov at spnrge, Er ei don gamle Morgiane hjemme?
Jo, kiære Ven! og hvis jeg ei taer feil, Saa gaaer hun ei saa hurtig ud igien.
Er hun da syg?
Manden. Der feiler hende Intet.
Nu, det var vel; jeg har just noget Vigtigt At tale med den gamle Kone om.
Da er det Skade, at I kom saa silde, Tin til at tale er hun ikke opsat.
Er hun derinde i det lille Kammer?
Ja, i det lille Kammer er hun, Ven! Men ei i dette Huus,
Aladdin. Hvor er hun da?
fort fortfarande. — — Bopæl (jfr. boptilar) boning. Kittel larftsrock. — opsat fcngad.
Manden.
Manden. Aladdin.
Aladdin.
Manden.
Aladdin. Manden.
