Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/91

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

St. St. Blicher: lin Stranding ved Vesterhavet.

79

Qvinder — den ene Datteren, den anden Sønnekonen — vare fuldpaaklædte ifærd med at binde store Tørklæder om Hovedet, som om det gjaldt en længere Rejse. Min Morgenhilsen blev kortelig gjengjældet; og paa mit Spørgsmaal: hvad det var for en Dundren, jeg havde hørt? svarte den Gamle ligesaa kort og hurtigt: »Havet.« — »Hvor vil I hen. min kjære Mand?« spurgte jeg videre. »Ud at see efter vore Folk,« svarte han, »vi faae strengt Vejr.« — Disse Ord virkede e le;ct ri sk paa mig, og jeg besluttede i samme Øjeblik at følge dem hen ti! den frygtelige Nabo. Inden f'aa Minutter vare vi rejsefærdige og forlode Huset,

Solen var i sin Opgang. Dens mørkerøde Skive brændte dunkelt bag strimede Skyer. Ingen Vind var at mærke; men højere lød Havets uafladelige Dundren. Tause gik vi det imøde; jeg i urolig og spændt Forventning.

Jeg besteeg den yderste Klint. Til min store Forundring viste Havet sig ikke i mærkelig Bevægelse; kun tæt ved Bredden gik en dybere Undersø, den brød sig mod Havstokken, og rullede dumrende langs hen med denne. Endnu var Luften i Rolighed, men min gamle Yejrspaamand forsikkrede: at det ikke vilde vare længe, inden jeg skulde fornemme Vestvinden. — Han havde Ret. Denne Nordsøens grumme Behersker kom snart anstigende, indsvøbt i skumle Taager. Nu begyndte Havet langt ude at røre sig; det fremviste allerede smaa hvide Prikker, der stedse bleve flere og flere, og større og større, og nærmede sig, som det syntes, med Vindens Hastighed. Men Vinden løb dem forbi. Paa eengang kom den med uheldvarslende Sukke og hiin skarpe Hvinen i Marhalmens stride Totter. Ingen Baad var endnu tilsyne. Men heelt hen paa Kiitbakkerne viste sig een af Strandboerne efter den anden, meest Qvinder og halvvoxne Drenge, De kom, ligesom vi, til Udkik efter de tøvende Fiskere, forsvandt, stak atter frem; eller og det var Andre, der traadte i deres Sted.

strimet strlmmig. uafladelig oaflåtlig, oupphorlig. — Havstolt strandliadd. dumro 3: doft liullra. anstigende antågandes. uheldvarslende olyckshudaade. Marhalra (Elyraus arenarjas) marhalm. Klithakke sandhacke (vid strand).