Hoppa till innehållet

Sveriges Gamla Lagar/Band I/Den äldre codex af Westgöta-lagen/Arfþær bolkær

Från Wikisource, det fria biblioteket.
←  Orbotæ mal
Samling af Sveriges Gamla LagarBand I
av C. J. Schlyter, H. S. Collin

Äldre Västgötalagen: Arfþær bolkær (Ärvdabalken)
Giptar bolker  →


[ 24 ]

Þætta ær arfþær bolkær.


1.

Svn ær faþurs arvi. Ær eig svn. þa ær dottær. Ær eig dottær. þa ær faþir.[1] Ær eig.[2] faþir 14þa ær moþer.[3] þa ær broþer. Ær eig broþér. þa er. systir. Ær eig systir. þa æru sunærbörn.[4] Ær eig sunærbörn þa ær dottor börn. Ær eig dottor börn. þa æru broþor börn. Ær eig broþorbörn. þa æru systör börn. Ær eig. systor börn. þa ær faþurfaþir.[5] Ær moþor moþær. ok faþur broþær. þa takar moþor moþer. ok faþur broþer gangær fra.[6]

2.

Moþir takar syna arf. til enge sun dör. þa gange doter til ok taki slit sum moþir af ærvi. §. 1. Havir moþir tua collæ dör enge sun. af aþrum coll. þa skvlu[7] dötær til gangæ ær vm faþur æru maþ hanum skiptæ viþ moþor sinæ arvi. taki slickt huarin sum annur.

[ 25 ]

3.

Moþor faþir. ok faþur moþer. þer æru iamnærvi. Moþorbroþer ok faþur systir. þer æru iamnærve. Dottor sun ok svnædottir. þer æru iamnærvi. Systur sun ok broþor dottir. þer æru iamnærvi. §. 1. Kollum skall ærvi skiptæ sundær i tu. halft a fæþærni. ok halft a moþærni. æn baþir æru iamnskyldir.

4.

Sitær konæ i bo dör bonde kallæss havandæ. varæ. hon skal i bo sittia tyughu ukur. þa skal a seæ æn hun ær havande.[8] þa skal bo skiptæ skal hun a bolæ sittiæ. til fardaghæ næstu. Ær bonde döþer firi fardagha. þa[9] hun af faræ. havir hun sat. þa nyute þes[10] far hun barn far cristændom. þa huir[11] hun ærv hægnæt. §. 1. Bondæ a sun kona ær maþ barni dighær þa skulu þer baþ[12] i bo sittiæ. §. 2.Kona giftiss bort fræ barnum[13] sinum. eghu barn ambut ællær þræll. þa ma þem firi bo sætiæ. þa mughu fæþærnis frænþer skiptæ or barnæ lot. Faþur broþir barnæ mæli mælæ. ok fostræ skal firi bo sitæ. Moþer skal raþæ arkær. lyklum ok lætæ skyldir takæ. ok skyldir lukæ. Ær moþorfaþir. til þa skal raþa ok eig faþur broþer Ær faþurfaþir til þa skal han raþæ. ok eig modorfaþir. Eigh gitær moþor uiþær bo skilt num folstra[14] se til. firi at sættiæ. Moþir skal til faræ. þrysvar a iamlangæ bos at vittiæ. æn bryti firi sitir.

5.

Maþær far sær aþalkono gætær uiþ barn dör sv. fær aþra gætær viþ [ 26 ]barn. far hina þriðiu. þör.[15] bondé. þa en[16] konæ er livændi. þa skal af takæ. hemfylgh sinæ alt þét ær vnöt ær. hun ællær hænær börn. þa skal hin ælsti koldær boskipti. kræfiæ. takær af þriþiung af bono. þa takar hin annær koldær 15sit mæþærni ok læggær aptær til skiptis siðæn takær han af sin þriþiung. hvat. þæt ær hældær konæ ællær hin yngsti. kolder. þa skal þæt aptær til læghiæ.[17] takær siþan af sin þriþiung. þa skal af allum hindradaxgæf lucæ.[18] Tax eig fæ til. þa skal slikt enum af uatæ. sum aþrum.

6.

Gyptis kona aþrum manni gyptis þridia sin. dör konæ a barn .i. hæskæp. þa skal þen yngsti. koldær arf takæ. lösæ öræ alla ok iord þa ær köpt .i. garþi. §. 1. Gyptis konæ far eig börn .i. efstu giftu. þa giftis hun allum barnum sinum aptær til alfs.[19]

7.

En[20] bonde gyptir dotur sinæ mæþ mund ok mæþ mælæ. skal vitæ mæþ tvænni tylptum. en þem skil .a. at hun var sva gyft. sum lægh sigiæ. ok þy æghu. barn ærf at lægmæli.

8.

Gangær mæþr[21] fran kono sinni mungiptri i siang annarrar kono aflar barn. þæt ér horbarn. takær eig. at lagmæli fæþærni sit. §. 1. Mælæ þær frændær bondæ eptir han döþæn vid kono hans mundgypftæ at han[22] atti eig barn. þættæ. þæn skal barn[23] æghæ ær huærriæ nat liggær hoss. ok [ 27 ]gyptær ær til mæt lagmælum. §. 2. Kona .a. slokifrillu[24] son. ok annan aþalkono son. þer skulu baþir hænnær arf takæ. slikt hvar sum annar.[25] §. 3. Lægz maþær viþ. kono giatær viþ barn. þæt ær aþalkono barn. æn han fæstir han siþen ok far mæþ laguhm. far han hana siþæn mæþ mund. ok mæþ mæli. gætær ok barn. þæt ær aþalkonobarn. skiutær þa kono af handum. sær. ma eig. bo hænni. mæþ guss rætti. stiæls siþæn ok aflær barn. þæt ær frillu barn. takær mæþærni. ok eig fæþærni.

9.

Giuær maþær sik i klostær. han skal fæ skiptæ viþ aruæ sinæ. taki han en lot. ok annan skal arvi taka. sva marghir. ærvær æru i sva margha lyti skal skiptæ. giuiss han mæþ sinum lot in. Dör han i klostré. þa ær kloster hans arui. §. 1. Vill han or faræ firi iamlangadægh. þæt ær vald hans. ær han ena nat ok iamlangæ. þa ma han eig or faræ. ok éngsins mans arf takæ. ok. ikki[26] skulu frændær hans værkum værþæ.

10.

A dözsdæghi ma ikki fra aruæ giuæ at lagmæli. num arvi. quædær sialvær ia viþr. sva sigiæ. lærþir mæn at eig ma ne16 uid kvæþæ mæþ gusz ræt.

11.

Dræpær maþær man wil hava arf hans. han skal iki arvi hans væræ. Sighir han at han drop han mæþ vaþæ værki. han skal væria sik mæþ luktri hæræsz namd.[27] Varþær han varþær han skal arf takæ. Fals han at laghum þa skal annær þær arf takæ. þæn dræpæ[28] ær skyldestær.

[ 28 ]

12.

Far maþær af landi sætær brytiæ firi bo. sighir at han skal. gangæ til roms. þa skal bryti bo varþa til iamlangæ. siþan skal arvi varþæ.[29] ok iki bryti længer num arvi uili. §. 1. Far maþær af. landi. sytær huspreæ i bo. havir[30] i knæ ok annat i kviþi. far cristindom vændir han hæl ok nakkæ at hemkynnum[31] ok stighær fotum af fostær landi. þær skulu arvær væræ. er skyldasti. uaru hanum þa han heman for en han kombær eig aftær til hemkynnæ. §. 2. Ingsinss manss arv takær ([32]hæn mæn i girklandi sitær.

13.

Ligia mæn tver siuker baþir i eno husi. ær huar[33] annars arvi. liuir annar sua længi æftir annan. at han viþ husli takar. þa ær han hans arvi. §. 1. Dor[34] maþær i by. annar i. aþrum by baþir a eno dögri. faræ mæn i mote sighir. hvar aþrum þöþæ[35] þerræ hvarghi þerræ ær annærs arvi. §. 2. Brannæ[36] mæn tver inni. baþir sænþær hvarghi þerra ar annars arvi. §. 3. Drukknæ tuer baþir a enu skipi. hvarghi þærra ær annars arve. §. 4. Skilias mæn hemæ. far annar a skip allær til skgs.[37] dör hin ær hemæ var ok þen findþær döþen[38] ær heman for. ok vet eigh a hvat dögre ær han do. hvarghi þerræ ær annars arvi.

14.

Dör maþær anskær i landi ær eigh þæn skyldesti hos. þa skal [ 29 ]harf[39] hans standæ til iamlangæ. ær eigh þa arvi komen. þa skal konongær arf takæ biscupær æn prestær ær. §. 1. Dör þydiskær maþær ær egh barn til. þa skal konongær arf takæ[40] byskopær æn prestær ær. þæt kallær danæ ærf. §. 2. Dör maþær na egh arvæ hans. þa ér konongær. arvi hans

15.

Sva ær an kona firiger stiupbarni sinu. vill sinum barnum arf vnnæ. væri sik mæ hærærs[41] næmd falz hvn þa hauir hvn firigiort sær ok friþi sinum. Vill egh sun hænnar latæ hanæ frid flya. þa skal han frændum bötæ sum þer uiliæ ær eghu þem allær taki hanæ þær[42] han[43] fa.

16.

Siþan ær hion tu komæ saman takkær annat þerræ arf. förer. i bo læx til brytstokss. far iki giald firi þæt sum liuær a þæt svm arf tok. þæt sum af födis æghu17 þæt bæþi. §. 1. Stoþ hors i skoghum gangæ all. þy fyl. sum af föþæs æghv þer baþi. §. 2. Tækær[44] maþær bo at arvi. ma eigh brity[45] firi væræ ællær drghiæ[46] skulu. baþi hion avaxt aghæ. Zy[47] biþær maþær sær kono þærræ ær til arff[48] standér. þy gipftær bondæ þæm manni. dottor sinæ ær til arfs standær. at þer viliæ baþi afvæxt æghæ.

17.

Farr bryti firi bo mans.[49] han ær miskunnær maþær bonþæ þæs ær bo .a. riþær i ok rændær or. far iki vtan tylptær eþ. firi at han havir alt or bo. þæt ær han atti. §. 1. Bonþe kallær han havæ lön[50] bo bæggiæ þerræ [ 30 ]ok bort skutit. þa skal uitæ firi mæþ tylptær eþi. at han havir alt fram laght. han mæ eigh. þiuvær at hetæ. þat ær handfalt[51] fa.[52]

18.

Dör bondæ huspreæ livir. bo a iorþo hans dör firi fardaghæ. þa skal hun til sinna iorð faræ ok halft viþ landboæ. bö[53] sit havæ. han a at vitæ til arffæstu[54] ok eigh længær. Kona takær þriðiung .i. bo ok þrer mærkær af hans lot siþen tymbær ok myllu reþe. þæt skal alt skiptæ sva sum bo. §. 1. Skyldir[55] skulu baþir lucæ. ok baþi kræfiæ slikt huart sum i. bo a hvat[56] þær fyr görær. wrþu æn þer samæn komo allær siþæn vtæn mandrap eit. §. 2. Saræ bötær ok bardagha bötær mutur ok vingævæ agho þer baþi lukæ ok sva takæ.

19.

Farr annær broþer köpfærþum ok annar hemæ i asku sitær baþir aghu þer iammykit af arvi.

20.

Inlaght fæ værþær bort stolet. ok bondæ fæ mæþ gialdi iki firi. skal uitæ mæd tylptær eþe. at hans fæ var mæþ stolet.

21.

Havir faþir hemfylghz[57] gört svni sinum falþer faþir fra. þa skal aptær til skiptis bæra viþ þæn sum vgiptær ær. hanum skal slikan samu lot af gæræ sum þæn hafþi þem[58] til bos sum giptær ær. sva skulu dötær sum synir [ 31 ]skiptæ æn þer æru arvær hauir af iorþv falt þan ær giptær ær. þæt skal i hans lot standæ þa ær[59] skiptæ. §. 1. Dör sun giptær af garþi. a eig barn ok aru þer skild at faþir ok moþer at bo sinu þa skal faþir. arf takæ. ok eig modér. Faþir skal iord latæ hem fylghia moþir ma iki iorþ giua fran rættum skæptsarva. §. 2. Dör sun. a barn æptir sik. ær hanum hem giuit a boli iorþ. þæt æghu barn vitu til ok eig til ferræ. ær eghi num et bol. þa far eigh vitu til þæs. Æru tvar. stuwur ok toptergarþær i18 malli.[60] þa æru þæt tu bol. kallær til enkæ akærss.[61] æller[62] enka éng. þar a iki. uiti til num þæn uili ær han kallær þem[63] giuæ. §. 3. Skuldum skal skiptæ svm bo. Æ. þingi skal viþ halss örum takæ ok svam fram sækæ.[64]

22.

Vill maþær man or annörghom[65] stad lösæ. han skal siunætting firi. þan göræ ær han havir. handamælli. byuþæ þem tva öræ gullz. ællær tvar mærkær vægnær vittni til latæ bæræ a sivnættingi. at han ær. hanum sua skiuldær at an[66] a at[67] lösæ han mæd laghmæli ok uitæ mæþ tylptær eþi. Siþæn far eigh vart num han kalli barn sit væræ. Haldær han æptir sægnær þing. þa hætti viþ sinum. IX. markum.

23.

Æt leþer maþær ([68]aþal kono barn allær viþgangit a þingi. þa takær. þæt arf hans ok eigh hin han ætleddhe. Er sun til ællær dottir. faþir ællær moþer. broþer allær systir. þa far ækki þæn af arvi ær[69] ætledde. Er ingin þerræ til þa skall þæn takæ ær ætledde. [ 32 ]

24.

Dör landboe firi fardaghæ. þa æru tver löter loll[70] af bolæ hans.[71] Dör kona hans. þa ær þriþiungær lös af bolæ hans. Er rughi sait a bole. þa skal þæn ær bol a gialda arwumn.[72] iammarghar skæppur sum a ær sait. §. 1. Dör lanærdroten þa skal lanboe kuar sitia til fæstæ hans ær int ællær arvæ lukæ hanum til gef. sinæ.

25.

Dör frælsgiui kalla þer ær han æghu til tuæggiæ lotæ[73] giptan væræ. þa skulu þer giladæ kono hans mark. at hindradagx gief. æn þer þoræ vitæ han[74] tvæggiæ lotæ giptan.




  1. Hic addidit: þa ær moþer, at ipse, sine dubio, delevit scriba.
  2. Litterae quaedam hic additae, at deletae.
  3. Adde: Ær eig moþer.
  4. sunærbrörn hic scriptum; primum vero r in brörn non esse legendum, subiecto puncto est indicatum.
  5. Hic, ut videtur, est addendum: Ær eig faþur faþir. þa ær moþor faþir. Cfr. II. AB. 1.
  6. In superiori folii margine rec. manu rest adnotatum: Non natus nec naciturus tamen hereditabitur propter infortunium quod mulier interficitur infantulo viuo in se portanti (Sic).
  7. skalu primum fuit scriptum.
  8. Adde: ær hun eig havande. Cfr. II. AB. 4.
  9. Pro: þa a. Cfr. not. 26. pag. 12.
  10. havir sait hic additum, at, ab ipso scriba, ut videtur, duabus lineolis inductum. Ille, sine dubio, scribere voluit: ær hun havir sait (cfr. II. AB. 4), cum vero vv. ær hun omisisset, maluit cetera, ut superflua, delere, quam omissa inserere.
  11. Lege hauir.
  12. Rec. ut videtur, man, in baþi mut. Sed baþ i pro baþi i sine dubio est scriptum. Cfr. not. 9. supra.
  13. brarnum scriptum, at primum r non esse legendum subiecto puncto est indicatum.
  14. Lege fostra v. fostri.
  15. Pro dör.
  16. Pro æn.
  17. ligiæ primum fuit scriptum.
  18. Sic sine dubio legendum (cfr. II. AB. 7.), quamvis pars altera litterae u est omissa, ita ut legi possit licæ v. litæ. Stj. et omnia apogr. legunt litä.
  19. Lege arfs. Cfr. II. AB. 9.
  20. Pro Æn.
  21. Pro maþær.
  22. huan scriptum, at u deletum.
  23. brarn scriptum, at primum r non esse legendum consueto modo est indicatum.
  24. Stj. et omnia apogr. habent floki frillu. Male. Cfr. tamen Stj. Ordelist v. Floki.
  25. Stj. et omnia apogr. hic textui inserunt duo illa additamenta in superiori margine huius et sequentis folii rec. man. scripta, quae infra exhibebimus, IV. 1, 2. Bur. tamen om. secundum additamentum.
  26. Pro k antea scriptum fuit ll. Stj. 60. et Sk. legunt aldri. Cfr. Tab. I.
  27. Pro næmd.
  28. Lege: þæm dræpnæ.
  29. Litterae quaedam, forte til, hic additae, at deletae sunt.
  30. Adde barn. Cfr. II. AB. 16; I. Mand. 1:1.
  31. Stj. Bur. et Ups. legunt hemkyunum; at litt. n saepe ut u scripta est, et contra.
  32. Mutatum quidem ad þæn man; cum vero incertum sit, an hoc ab ipso scriba sit factum, alio autem loco, II. AB. 16, legatur han mæn, illi emendationi fidem addere non ausi sumus, sed rem lectoris iudicio relinquimus. Stj. et omnia apogr. legunt thän man.
  33. hvarghi sine dubio legendum.
  34. Pro dör.
  35. Pro döþæ.
  36. Pro Brænnæ.
  37. Lege skogs.
  38. Pro döþæn v. döþan.
  39. Pro arf.
  40. þan a, ut videtur, hic additum, at deletum est.
  41. Lege hæræþs.
  42. Litt. þ omiss. ipse, ut videtur, add. scriba.
  43. hana sine dubio legendum.
  44. Pro Takær.
  45. Pro bryti.
  46. Lege deghiæ.
  47. Pro Þy.
  48. Lege arfs.
  49. Ups. et Sk. legunt madher. Cfr. not. 45. pag. 14.
  50. Lege lönt. Cfr. II. AB. 22.
  51. Litt. d omiss. ipse scriba add.
  52. legendum videtur.
  53. Pro bo.
  54. Lege arsfæstu.
  55. Litt. l omiss. ipse add. scriba.
  56. hvat deletum quidem est, at sine dubio a quodam, qui hunc locum non intellexit. Stj. et omnia apogr. om. h. v.
  57. Pro hemfylghþ.
  58. Lege hem.
  59. Adde þer.
  60. Pro mælli.
  61. Litterae ss sunt deletae.
  62. til, ut videtur, hic additum at deletum est.
  63. Lege hem.
  64. sæliæ, ut videtur, legendum. Litt. liæ in margine add. rec. man. Cfr. tamen I. GB. 9:1.
  65. Lege annöþghom.
  66. Pro han. h rec. man. add.
  67. alt scriptum, at l deletum.
  68. Pro a aþal kono barn. Cfr. not. 26. pag. 12.
  69. allær, ut videtur, hic fuit scriptum, litt. all vero sunt deletae.
  70. Lege lösir. Scriptum, ut videtur, fuit boll; prima tantum littera est emendata. Bur. legit boll; Ups. bol; Stj. lös.
  71. Bur. hic, cetera vero apogr. post periodum proxime sequentem, textui inserunt additamentum in inferiori folii margine rec. man. scriptum, fyrste fardaghær etc. Vide IV. 3.
  72. Lege arwum v. arwumin, vel potius arvænum.
  73. han, ni fallimur, hic additum, at deletum est.
  74. Adde til.