Hoppa till innehållet

Sveriges Gamla Lagar/Band I/Åtskilliga antekningar af okänd författare

Lägg till länkar
Från Wikisource, det fria biblioteket.
< Sveriges Gamla Lagar | Band I
(Omdirigerad från SSGL1/IV)
←  III. Lydekini excerpter och antekningar.
Samling af Sveriges Gamla Lagar — Band I
av C. J. Schlyter, H. S. Collin
IV. Åtskilliga antekningar af okänd författare.
 V. Appendix.  →
Kap. 14: Wæstræ Göta Laghmæn, Kap. 15: Kristne konungar i Sverige.


[ 283 ]

IV.

Incerti Auctoris

Variae Adnotationes.

ÅTSKILLIGA ANTEKNINGAR

AF

OKÄND FÖRFATTARE

[ 285 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/387 [ 286 ] [ 287 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/389 [ 288 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/390 [ 289 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/391 [ 290 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/392 [ 291 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/393 [ 292 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/394 [ 293 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/395 [ 294 ]swa saghþi gud. dömen e&ei.f2y py. at i. fkulin dömefs3) py at gudf4)

han fkal döme. pen (fSencti er lönt fore. vten bidies?) pen valdughae domeren. ber dom hawer .i. himiriki oc57) iurdriki. ok i. halwiti. pets?) han giwi allum domarum. fwa at döme i. iorpriki. at ber matu per med piane fik.59) bimiriki. amen.

13.

47 4 Vidbemme fokn fkiptif .i. pre pridiunge. hegguborppe. olafftorppae oc honbore Sidpen fkiptif hegguporppe pridiunger i. pre löte. innen ingigerdpae bol. fiuidpebol.?) oc fex fetungxmanne. fum ru. pulli.?) pik- kebol. guduafter reuxr. hallebol. bene .i. ellikerri. oc bendi3) fkallef- fun. ("ifti idem tenentur habere lidh apud curiam sacerdotis. per .1. annum fetungxmen. et per alium annum. fierdhungxmen. et per .3. annum olaff- &rwebridiungh. feilicet kazubol ion arnften kaffebol et arnbiornxporppar

¶ þridþi lotær ær sæmunde bol. korsbol. kyrkubol. karlsbol. oc bærgxbol. sidþæn .a. pulli fierdhungin aff helmninginum .i. hidinzbole i. vtfkiptum. bö aff gunnurgeloth. oc igh aff femunde lotb. firi py at dotter faldi brod- Pore .i. by finzante fedper. fierdhungin aff helmningginum.

YT Olafftorppe bridiunger fkiptif i. bre löte. fyrftum. brendict magnuf- fun. bendict fcalleffun. beni i. elliker oc magnus fkinneri. annen loten take pe fetungsmen. fum vpp & u taldir .i. hegguporppe pridiugh.?)

. ("Item lidh apud curiam ödhers (7olafftorpper tenentur babere. quan-


52) K. add. vret. 3) Br. legit Bendix; Ups. Bändis. Pars lit- 53) Rec. add. Thy ma hwar en domare red- = terae x in fine h. v. addita quidem est. delica (al. redeligen) döma. at tribus lineolis inducta. Lege bendict. 54) D. Voc. gud omiss. ipse add. scriba. 4) Quae hic et infra (efr. not. 6.) latine 55) K. engin er lönter etc. sunt scripta, videntur esse adnotationes 56) D. Vox bidie bis est scripta, nempe in = paullo recentlores. Eadem tamen mavu fine prioris, et initio sequentis lineae. ua cetera, haec sunt exarata. ) K. om. oc: &) bege bridiungh. 0) K. at. 6) Cfr. not, 4. 59) K. fit. ) V. olafftorpper omissam, supra v. tenen-

7 1) Ups. legit afundabol; Br. afuiidpebol. Male. " tur addidit scriba. Br. legit: tenentur olaff- 2) Br. legit Puffi. torpper. [ 295 ]tum. ([1]ödher. laurencius dyakn. per quemlibet .3. annum et similiter gutti ræffwær semper ad medietatem ad nos omnes.

Anno domini Mo. CCC. XX. Vto. habuit ecclesia vidhem .XI. marcas cum .II. oris et cum parochianis[2] restabant .XIII. ore[3]

14.[4]

¶ Hær hittæs namn þerræ mannæ, ær wæstrægötlanz lagh görðþo oc48 fram förðþo.

¶. Fyrsti war lumbær. oc af hanum æru lums lagh callæðþ. fore þy. at han sighs. hawæ huxæt. oc gört en mykin loth aff laghum warum. han war föðær .i. wangum. oc þær liggær han .i. enom collæ fore þy at ([5]han war heðþen.

¶. Annar war. Biorn kialki. han war haf[6] mæðþalby. þær war han iorðþæðþær .i. enom collæ. fore þy hanum war eygh kunugh hælægh crisnæ. æn .a. þem samæ. collæ. standær clocnæ hus þerræ nu .i. mædalby.

¶. Þriði war Þorer ræfwær. af gökem.

¶. Fyarðhi. war. Alli. han war födær .i. sighlislangem. oc han taldi lagh .a. lincornæ[7] wallum. æn war wrangwis. oc ffore sins wrangleks sakir. [ 296 ]castæðhi han .i. lagh war. marghæ wrætti. oc krokæ. oc ilh braghð. oc þy war han kallæðþær. kringalli.

¶. Fæmti war. Tubbi stallæri. han war laghmaðþær. litlæ stunð. oc war grimbær. oc wrangwis. þa stunð han war.

¶ Sætti war. Öndær aff æssungi.

¶. Syndi war. Wluar af Trælghu. han þolde bort wrækilsi swa at han baðhi tappæðhi walð oc laghmanz namn. fore sinæ vsiðhi. oc folsko.

¶. Attunði. war. Þyrnir. han war föððær .i. wplandum.

¶. Niundi war Wluar hans sun.

¶. Tyiunði. war. Aszur af Hæru. han taldi wæstgötæ lagh. al .a. enom ðagh. þy. eno sinni. oc aldrigh mer. fore þy at han do ([8]skamp þær æptir.

¶. Æliupti war. Karlli. af Ezwæri. han æflti eygh egn ællær alðræ[9] costæ. swa mykit sum raflekær hans oc hyarttæ haweskæ. oc snilli hans högðhe han til þæs wælz. han spurðþi æptir þem mannum spaklikæ. ær læghæ spiæl görðo .i. landi waru. han ræfsti hwarium. æptir sinni giærð. oc lanð sith fore ondom mannum frælsæðhi han. oc vdömum. hwaðæn aff war han saghþær mæð. myldri ([10]hyggiu laghæ styræri. oc þy[11] war han saghðær kuæmilikæ faðþir at fostærlanði.

¶ Tolfte war. Algutær hans sun. æptir han. mykilhughætær maðþær oc girughær.

¶. Nu firi þy at. Sitruggær[12] han[13] sun wildi eygh ættir sins faðþurs döðþæ. þa byrð .a. sic bindæ. at wæstgötæ. formæli for þy at war vngær. oc eygh at sær gior æn .i. allæ löte. Oc þy tok Önðær aff grolandum. þrænttandi.[14] wiðþær laghmanzðöme. rætwis man oc staðlikær. han taldi ræt lagh oc gömde þerræ .i. hwarn stað.

[ 297 ]¶ Siðþæn tok æptir han. Naghlli bröþer hans. Fyghurtanði. wið samæ walði. han fylghði siðþum oc mæðfærþum broðþors sins. hafþi hoff .i. orðum at[15] athawm allum. þyænædþi rætwisi oc laghlikæ wærn allum wæstgötum.

¶. Æptir han. tok Sittryggær[16] alguz sun. Fæmtanði wið laghmanzdöme. þa fulkomen at walði. oc witi sinu. mæð guðz tröst.

¶. Sexstandi. war. Allguttær hans sun.

¶ Syutanði war. Æskil laghmaðþær. han spurðþi innurllikæ. oc lettæðþi all lums lagh. oc annarrær. at nytræ hæfð lanzsins for ælðri. Siðþæn han fan lanszins lagh. þa huxædþi han þem mæð. myklli snilli. oc syalfsins forseo. han war marghæ wæghæ wæl ffallin till þæs walz. han hafði þa giæff. af guðþi. at han atti snilli mykllæ. fore aðrum mannum. han hafðþi oc clærkdom ærlikæn. iæmth goðþom clærkum. oc iuir allæ lötte styrkti han wæstgötæ. oc þerræ hofdhengiæ. han war magnusær sun. minniskiolz aff bialbo. han war mykin maðþær for sic. til aldræ raðþæ oc rætræ. swa at war iuir allæ rikissins höffðhengiæ. Swa sum han war mykin for sic til alðræ raðhæ. swa war oc han goðþær drængær till swærðh oc till alðræ takæ .i. strið. hwat ma iæk nu meræ af hanum sighiæ. vtæn þættæ. at sent föðþes annar slikær maðþær.

¶. Atærtandi war göstawær laghmaðþær. spakær maðþær oc rætwis

¶ Nitanði war folke laghman. warskær. oc milðær .i. daghum sinum. toko marghir hedþær[17] af warum laghum. oc frillubörn gengu ffra 49 arwi sinum. ¶.[18]


[ 298 ]

15.[19]

Olawær skotkonongær. war fyrsti. ([20]konongær sum cristin war .i. sweriki. han war döptær .i. ([21]kyældu þerræ wið hosæby liggær. oc heter byrghittæ. af[22] sighfriði biscupp. oc han ([23]skötte þaghær allæn byn till staffs oc stols.

¶. Annar konongær war. Æmunðær colbrænnæ. oc hæt[24] þy colbrænnæ. at[25] war riwar .i. ræfstum sinum. at brænnæ hus mannæ.

¶. Þriðhi war. Æmundær slemæ. ([26]þy at war sliskær. oc eygh goðþær ([27]at þra .i. þy mali han wildi ffræmmiæ. oc han ([28]görðhe skiæl mællin swerikis oc danmark. ([29]swa sum sighx .i. landæmærum. [ 299 ]¶. Fyarðþi. war hakun[30] rödhe. han war föððær .i. lifwini.[31] wistæhæræði. þrættan wintær[32] war han kononggær. oc liggær .i. lifwini. sum han boren[33] war.

¶. Fæmti war. Stænkil konongær.[34] han ælskæðhi[35] wæstgötæ. ([36]vm. fram allæ þe mæn .i. hans riki waru. oc han war goðhær skyttæri[37] oc starkær. swa sum æn stanðæ hans skotmark[38] .i. lifwini. Callær eth konongsten. Annar[39] stanðær wið konongs liðstolppæ: Þridhi .a. stanzbyærghi. oc .e. glæddus wæstgötær af hanum mæðhæns[40] liffdaghær waru.

¶. Sætti war. Ingi konongær.[41] han styrdhi sweriki mæð drænskapp.[42] oc bröt aldrigh lagh. ([43]þy. talð waru oc takin .i. hwariu lanzskappi.

¶. Syunði war. Halsten konongær.[41] broðher Inga konongs.[44] hofsambær [ 300 ]oc goðlynðær hwart ([45]mal fore han[46] kom. þa war han bötændi at. fore þy. wslæðhis sweriki. aff hans ffrafallum oc ðöðhæ.

¶.[47] Atundi war. Philipus konongær. halstens sun. oc[48] nöt at faðhurs oc faðhurbroðhors sins. ([49]at þer foro wæl mæð sweriki. ingin matti oc hanum laghæ spiæl kyænnæ.

¶. Niunði war Ingi konongær.[50] broðher. Philipusær konongs. oc heter[51] æptir. Ingæ konongh. halstens konongs bröðhær.[52] hanum war firi giort mæð ondom dryk .i. östrægötllanði. oc fek. ([53]aff þy banæ. Æn sweriki for .e. wæl mæðhæn þer frænlingær[54] rædhu.

¶. Tiundi war ([55]Rangwaldær konongær. baldær oc huxstor.[56] reð .a. karllæpitt at vgisllædhu. oc fore þa sæwirðnigh han giorðhe allum wæstgötom. [ 301 ]þa ([57]fek han skiæmðær döðhæ. ſtyrðhi þa goðhær laghmaðþær.[58] wæſtrægötllandi. oc lanz höffhengiær.[59] oc waru þa allir tryggir landi ſinu.

¶. Ælliufti war. Swærkir. konongær[60] gambli. han war cornubæ sun .i. öſtrægötllanði. hans hæstæ swen myrði han[61] iulæ otto. sum han skuldi till kyrkyu fare. oc han ær[62] iorðæðhær .i. alwastrum. oc han byriæðþi fyrst ([63]oc ælfti han þæt clostær. sum guð læti sial nu[64] hans þæt nyutæ.

¶. Tolfte war ([65]Erekær konongær. han war vsini swa brat af ðaghum takin. han giærðhi .e. goð ðöme mæðæn han liffðhi. oc guð gaff hanum þær goðæ lön fore. Nu ær han[66] sial .i. ro. mæð guðhi oc hans hænglum.[67] oc ben hans hwilæs .i. wpsalum. oc hawir þær teeth oc oppenbaræt margh faghær iærtingni mæð gudz naðhum.

¶. Þrættandi war. karll ([68]konongær. swarkirs sun gamblæ. nöt sins goðþæ faðþurs till. nams. han styrðhi sweriki mæð spækth oc goðwiliæ. oc han [ 302 ]tok aff ðaghum magnus konongh fyurtandæ .i. ([69]söræbro. ([70]æn han sialwær fæl .i. wisingxs .ö. oc han liggær .i. alwaftrum ([71]hos fædþur sinum. Æn sun swærkis[72] war boren[73] .i. danmark .i. kiltu. oc war ömblegh hans færð.

¶. Fæmtandi war knutar konongær. 50han wan sweriki mæð swærðhi. oc[74] tok aff daghum. karll konongh. oc koll konongh. oc byrisleph konongh. oc ([75]atti marghær orostær wið sweriki. oc fek .i. allum sighær. oc hafðhi mykith arwuði. fyr æn han fek sweriki mæð ro. Siðþæn war han goðhær konongær. ær[76] han tok wiðþær ([77]waxæ. ([78]oc þre wintær oc tyghu war han konongær. oc[79] læt sit liff .i. Erexbærghi .i. giæsini. oc han liggær .i. warnem.

Sexstanði war swarkir konongær. sniællær man oc goðþær ([80]ðrængær. [ 303 ]röndes[81] sinu riki wæl. æn folkongær ([82]toko liff aff hanum. hans sialfs maghær görðhe hanum þæt .i. gyæstilren. oc .i. alwastrum liggær han. oc ær hans .e. giættit. at goðþo.

¶. Syutandi war Erekær[83] konongær. han flydði ([84].i. noreghe. þre iæmlangæ. siðþæn wan han sweriki mæð swærði oc mæð sighær. oc war ([85]syu wintær konongær. oc war godþær. aar konongær. fore þy at .e. waru goð aar vm alt hans riki.[86] mæðþæn han liffðhi. han stra ðoo .i. wisingxs .ö. oc liggær i. warnem ([87]hos bröðrom sinum oc ffrænðum.

¶. Attærtandi war. Ion. konongær swærkirs sun. bærnskær[88] at alðri oc mykit goðwiliæþær. þre wintær[89] war han konongær. oc stra ðo .i. wisingxs .ö. alt sweriki harmæðhi hans döðhæ. ([90]mykit. at han skuldi eygh liwæ længær oc .i. alwastrum liggær han. ([91]oc .e. göme guð syal hans. ¶.[92]

[ 304 ]

16.[93]

¶. Sighfriðær war fyrsti byskupær sum hær com criftnu .a. han ffor aff ænglandi. oc hingæt. oc mærhtti[94] hær þre kyrkyustæðhi oc wighþi. þre kyrkyugarðþæ. En ær .i.[95] friggiærone.[96] Annær .i. gyrem. Þriði ær .i. agnistaðhum. oc for siðþæn .i. wærænð. oc com þær criftnu .a. oc liff sit at rættum döðæ. oc .j. wæxyo hwilæs ben hans. Æn hælhir[97] ænglær toko [ 305 ]wið sial hans oc förðþo hanæ til paradis. oc ær þæn sæl. ær slikæ arwuðhis lön skal wp takæ sum han tok.

¶. Annar war vnni ærchibiscupær. han wighis .i. ænglanði. oc sændis swa hingat. þa wildi hær swa nøðhoght folk wið cristnu takæ. oc[98] þer toko biscupin. oc tyrffðhu till banæ. mæð stenum. sidþæn tok guð wið fial hans. oc hælghir mæn.

¶. Þriðhi war astmuðær biscupær. han satti fyrst staff oc stoll .i. skarum. oc hanum sköttes bolstaðhir. hær aff almænnighi. vtæn prowæstu boll .a. mildu heðe. i. skarum liggær han.

¶. Fyarðþi war. stenfindær biscupær. lætllatær man oc godhær drængær. oc ([99]han gat fyrst comet sit biscuffdöme till rættæ lyðnu. oc .i. skarum liggær han.

¶. Fæmti war. Adalwarðær. gambli.

¶. Sætti war hin hælghi adalwarðþær vngi. han læth fyrst grawæ grunwal vndir sancta mariu kyrkyu .i. skarum oc þær liggær han .i. guz friðhi oc hælghræ manna.

¶. Syundi war. Roðolwarðær. aldræ þæghnæ wærstær. þa waru .VII. boo till staffs oc stols. oc hwart sit bo afllæt. aff þæmmæ .VII.[100] biscupum. oc .j. skarum liggær han.

¶. Attunði war Rikulwær biscupær. han war ænskær at ædllum. oc .j. skarum liggær han.

¶. Niundi war hærwarðær biscupær oc ænskær han atti baði kono oc börn .i. ænglandi. oc lopp fra þem oc hit till lanz. oc war hær biscuppær. oc öcte hwartti staf ællær stoll. han sankæði gull oc sylwær. oc stals swa hæðhæn oc 51attær .i. ænglanð till sinnær kono oc till sinnæ barnæ.

¶. Tiundi war störbiorn biscupær. han öcte myok staff oc stoll. oc han [ 306 ]fullæðhi mykyt aff sancta mariu kyrkyu .i. skarum þer waru ffyrstu inföðer mæn. Adalwarðær vngi oc storbiorn. i. skarum liggær han.

¶. Ælliuppti wær. öðgrimbær biscupær. han war goðær maðær oc sniællær. þa war sanctæ mariæ kyrkyæ fulkomæð .i. hans ðaghum. oc han wighði hanæ til. fæm pænningæ bla. af hwarium bonðæ.[101] fore þy at þa gek erpænningær .i. alt götllanði. ællær skuldi gialdæ syu skiæppur hafræ. ællær. þrer bygs. oc i. skarum liggær han.

¶. Tofte[102] war þæn goðhe biscupær bændictær. slikær warð aldrigh till godgiærningæ. hwartti fyr ællær siðhæn. han tok ælliuwu bo oc læt nitan. han tok hafthundræð[103] lanbo. oc læt hundræð. han læt scriuæ sancta mariu kyrkyu korn. allæn. oc syðri kowæn. oc göræ han allæn. han gaff till half mark gulz. at listæ þen hoffoð tekn sum þær æru .i. scriwæð han læt oc boæ öðbönnen hælghæ. oc kowæn han stanðær nu .i. han læt oc giæræ taflunæ. fore höghæ altæræ. han læt bo baði scrinin. oc röctæði hælghu domæ .i. þem. han lot göræ handinæ hælhu[104] oc bo hanæ. oc læggiæ .i. hanæ hælhu domæ. han lot göræ bokinæ bono. Mæð hans raðhum com cantæbonæ til skaræ. oc hanæ köpte han mæð sinum panningum. Bibliam lot han köppæ .i. ænglanði. oc gaf mariu kyrkiu .i. skarum. han lot göræ ffiærðhunghin. af sancta pætærs kyrkyu .i. skarum aff sinum kost. Flæstæ þe pænningæ sum kostæðþi sancta nicholaussæ kyrkyu .i. skarum. læt han till. oc han war þerræ gilbroðær. han gaff sancta nicholaousæ kyrkyu baðær clocconær. han gaf baðær clocconær til Erexbiærghs. han læt göræ kyrkynæ .i. götalum. oc bo hanæ. han læt göræ. kyrkiunæ .i. agnistaðhum. oc bo hanæ. han læt göræ kyrkiunæ .i. dimum oc bo hanæ. han læt göræ kyrkynæ .i. wighni oc bo hanæ. oc han wighþi hanæ. vtæn hwan pænnigh. hwar sum han for vm sit biscups döme. oc sa nokot affat þæs guði ([105]skuldi. mæð þiænæ. þa halpp han mæð sinum pænningum. mannillikæ oc ærllikæ. I. mædal wplanðum gaf han baðhi cloccor oc bökær oc scruð. han læt oc [ 307 ]bror göræ. han læt göræ bronæ .i. osee. Adþræ .i. offruð. oc Þriðþiu .i. ffrawæðhi. Fiærðhu biæcnæbro.[106] oc Fæmtu. wllærwis bro. han læt broæ twar rastir aff tiwidhi. oc enæ rast aff wæturswidhi. oc enæ rast aff hökesasi. eigh tok han meræ æn. fæm pænningæ bla. aff hwarium bondæ ællær fæm skyæppur haffræ. ællær þrer bygx. Æn ingin. man þæssæ hems. ffar hans goðgiærningær allær tallt. vtæn guð syalwær. sum han styrðhi þær till. þy. hwaru leffðhe han æptir sic ffæ oc pænningæ. stor silfkar oc margh[107] ðyurshorn. klæði oc graskin swa margh sum tyghu hæstær gatu mæst droghet .i. goðho fore. Æn fylhþy[108] þy fæm lifspunð sylfs. þyt hwaru gaff han fatökum manum sit bröð vsparllikæ. oc clæði baðhi. swa sum guð löne syal hans hallær[109] sinær godgiærningær. oc .i. mariu kyrkiu .i. skarum liggær han.

¶. Þrættandi war biscupær iærppulwær. han war föddær .j. hwærwi. han com fyrstæ sinni tyundæ aff bondom biscupi. þa fek han domæ til a þingi. fyrst þa þing haffðþis oc hiolz widð askubæk.

¶. Fyurtandi war. Ion hyrnnæ warskær man oc þærfflikær allum mannum.

¶. Fæmtandi war wærnarðær mykin þægn gaff baðhi rikum oc fatökom.

52¶. Sexstandi war biscupær bændikt vngi. han samnæðhi hærwapn brynniur. oc skyoldæ. oc skippæðhi swa stafwi oc stole. harðær oc braðær war han baðhi wið lekæ oc lærðæ. myok ödðes eghn baðhi stafs oc stols .i. hans daghum. j. vpplandum do han oc .j. warnemh liggær han.

¶. Syutandi war stenar biscupær. östgözkær at æðlum. godwiliæðþær. man. Æn lærðir mæn. æghu ([110]goz biðiæ syal hans. fore þy at han ffrælsæðhi þem wæl. mæð allum ærllikum lottom. ¶.[111]


[ 308 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/410 [ 309 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/411 [ 310 ]þem ær grippin ær. þa winni til sins mæð .XII. mannæ eðþe. oc eig flere malseghænðær. Æn þæn sum mæð sinu hawir takit.

13. ¶. Nu bær husffru sak. at hun stal mæð bonðæ sinum. þa skulu hænnær malsmæn þer skyllæster æru. hanæ wæriæ mæð .II. tylftom. biðiæ swa sær guð hol. at hun eig stal. oc eig stolet nöte.[112]

13 = II. ÞB. 11.


19.[113]

56Magnus sweæ konongær oc götæ mæð guz naðum. sændir allum þem mannum ær þættæ breff fe oc horæ.[114] guðz kwæðiu oc sinæ nað.[115] Vir kyænnums þær vidþær. at aff þæt walð[116] guð hawir hos[117] .i. skippæt. hörer hos[118] þæt at huxæ oc stadwæ. ær guz vari heðþær. oc þerræ mannæ þærwir sum[119] rikit byggiæ.

1. En hær hawir wærit .i. wart riki en vsiðþær længi. at allir þer mæn vm rikit faræ. aldrigh æru þer swa rikir. at þer williæ eigh gistæ[120] fatökræ mannæ hus. oc allæn sin cost hawæ vtæn pæningæ. oc nötæ þæt vp enæ littlæ stunð. ær hin fatöke[121] hawir længi[122] arwuðþæt fore. Oc mæþ þy at aff slicum vsið. combær baþi oft mykil lifsins wadþi. oc swa siallinnær. þæ[123] hawm wir þæt sua skippæt. mæð sniælræ[124] mannæ raðþi. baði biskuppæ. oc swa annaræ ærllika mannæ. At allir wæghfarændæ mæn skulu sialwir sær[125] kost radþæ. oc ingin skal þær skullughær wæræ till[126] þem nokot[127] at giwæ. Oc þær till at þættæ matti ([128]hældær haldæs. þa [ 311 ]wilium wir at en maþær. skippis til .i. hwarium by. þæn sæliæ skal wæghfarendæ mannum. þæt þer wiðþær þurwu. ællær oc[129] till annaræ mannæ rættæ. þerræ þær þem ffar þæt þer wiðþær þuruu fore þerræ pæninga.[130] En væghfarande[131] man wærþær rættær til manz. oc wil þæn eigh ær han ær rættær til. hanum sæliæ þærwir sinær. böte .III. markær .I.[132] konongi oc .I. væghfarændæ manni þem eigh fek sinær þaruir.[133] Æn. þridiæ skipttis .i. twa löte. taki .XVI. örtoghær. hæræð. oc .VIII. örtoghær rættærin. ([134]Hwar hæræzhöfðenge skipi rætæræ .i. sinu hæræði. ællær böte konongi .III. markær. Viliæ[135] eigh böndær wiþær takæ. böte hwar .VIII. örtoghær. Rætti eigh meræ .a. en bondæ æn twa hæstæ. oc sæli baðþi höö oc korn oc allær sinær þærwir for sinæ pænningæ. Æn þa rættærin wil hwarti wæghfarændæ manni af sinu sæliæ oc ([136]eig til annars rættæ.[137] mæð þy at han ær waldughæri æn annar. þa böte oc swa mykllu meræ fore brut sin. oc wæri þæt sæx markær. ([138]II. konongi. II. hæræði. oc .II. wæghfarændæ. manni. Æn þa æn þer þrættæ sin .i. mællum. rættærin. ([139]wæghfarendi mannin oc þæn sum ([140]til ær rættær. oc sighær hwar annæn eig hawæ ræth görth[141] adrum.[142] þa sætium wir ([143]þem allæ til fiærðhuns nempð aff hæræðinu til wærn. mæþ ([144]þem skiælum. at wæghfarændi mannin lysti fore grannum. ællær for skiælicum mannum 57af hærædþinu. þa han bort ffoor. at han fek eigh sinær þarwir at köpa .i. slikum. by. ([145]for sinæ [ 312 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/414 [ 313 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/415 [ 314 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/416 [ 315 ]4. Wir hawm oc swa fkippæet. at ingin þæn. er læn hawir. læggi nokor alagh .a. böndær. ællær þunggæ. swa wift 89) han vil eygh fin læn miftæ. vtæn þæt fe perræ godwili. Wir firibiuðum oc þæt at böndær giæri 20) eigh gengiærð. lænfmannum. vtæn per fialwer wili. eigh hællær (2*pa pin- gæs æn vtæn þingh. Wir wilium oc at ingin man taki sær ſkyuth af bon- dom. vtæn han hawi wart breff þær til. hwar (92ællighæs takær skyut af bondom. oc faar han nokræ acomo af eghændænum. þa fe hun vgild. oc wærdær han fangin. þa löfe fik. swa³) fum eghændæns dombær ær til. oc þæs ær æmni ær 94) fangin ær. Læggium þy hær harðæ ræffſt wiðær. at flæftir þer swa take. (95æru fwa hærðif löfer. at þer vandæ eigh hwat bon- den faar fit attær. ællær eigh. æn þer gittæ fyft mæð finær þarwir oc syslur.

5. ([146]Wið þæffæ waræ skippæn waru wider mangir ærllikir mæn. oc ga- wu þær ia til. oc sworo at þer fculðu hanæ haldæ. oc ſtærkiæ 97) mæð alt þæt þer gatu. þær waru widær bifcupær. Iacuppær ærchibifcupær af vpfa- lum. Bifcupp anundær af ſtrængiænæf. Bifcup kyætil af finlanði. Bifcup afzur af wæxfio. þær waru oc28) wið riddærær. ffyrſt war brodper. Bæn- dictær. hærra vlwar karlffun. hærræ bændict99) laghman. Magnus ionffun. Swantæpulkær. Vlwar hungerffun.100) Anundær harals fun.³) Knutær mat- tioffun. Rörikær alguzffun. Karl haralffun. Thorften huuwizffun. Bændict99) Ionffun. Rangwaldær³) ræwær. Ranwaldær³) Ingæffun. Bryniulwær botil- lærffun.*) þær war oc wiɣ hæræ pætær war kanceler. hærræ bændict') ærchidiakn af vpfalum. Prowæft (5 andref. oc Prowæft Ion. Nu þær till at 411. Orb. 1: 15; III. 71. 89) H. add. fum. 90) H. giærin. 91) H. i ping tima. æn vtan þæt. Vir etc. 92) H. aller takær. faar han acomo nokra af eghanda etc. 93) H. om. swa. 94) H. fum. 95) H. ar fwa hærði löfer. - 96) Quae hic sequuntur: Wid Prowaft Ion, H. supra inserit. Cfr. not. 66. pag. 313. 97) H. Styrkiæ. 98) H. om. oc. 99) H. bandictær. 100) H. hulmgers fun. 1) H. sic. D. karlfjun. 2) H. Raguælder. 3) H. Ragwaldær. 4) H. potella fun. 5) H. andrös. oc fava prouaft ioon. Ellighær wilium wir etc. Cfr. not. 66. pag. 313. Digitized by Google [ 316 ]þæssi mal ær wir hawm nu vp talt. mattu hawæ fullæ fæstu. þa lætum wir wart insighlli fore þættæ bref sættiæ. Oc war þættæ skippæt. oc scriwæt .i. alnu æptir wars hærræ fözllo ðagh.[147] þusæn arum. oc tu hundræð. oc attatighi. oc fæm arum.[148]

20.[149] Sittær nokkædrumbær ællær nokkæ konæ williæ igh a legho gange. giær igh sæð eigh skath oc skuldir. kræffwær bonde han til legho manz ællær hanæ til leghokono. hwar þem hyfir ('fidpen ællær oc hallær þer æru krawder.³) hæti) finum .III. XVI. örtoghum. 1. þær fum rættir ældærær æru. wærbæ þer bardper³) fa aldrigh ræt a sær. hællær huzftrukin huſkonæ. 3. 1. Ser madþær fulkomen) ældæræ. calli til fic finæ grannæ. twa ællær pre. fum han vitnæ at væræ sannæn ældæræ. före han fidþæn finum hæ- ræzhöfpinge at faklöfo. oc han pröwe hans fkyal. sidpen skiæri hæræzhöf- pingi þing vp. oc höre vitni hans. Ær han') skiælikær³) wæri faklös. Er han eigh faklös. þa huftryki han. oc fe pæn) faklös ær han förþe. 4. T. laghmadþær æghær lanzkylo aff mohæræþ10) þæt ær fæm tyugh nöt hwær fiardþæ ar. 1.11) 20: 1-3 II. UtgB. 29. 6) H. födzlo tima. 7) D. Sequuntur foll. 59-65. et in prin- cipio fol. 66. Lydekini adnotationes, quas supra pagg. 257-281. exhibuimus. 1) Haec ad calcem excerptorum Lydekini (cfr. not. 7. praeced.) sunt adnotata. 2) eller fidpen hallær primum est scriptum, at .v. oc omiss. ipse addidit, verborum- que ordinem solitis signis indicavit scriba. 3) Membrana hoc loco ita est perforata, ut de litt. awder fragmenta tantum exstent. 4) V. hæti, in extrema folii parte scripta, extrita est; litt. hæ vero regovavit rec. man. Adde wid. 5) Litt. er sunt extritae. 6) Litt. an extritae. 7) V. han extrita; a rec. man. renovata. 8) Cfr. not. 31. pag. 222. 9) Sic recte, ut videtur, legit 60. Verba fe pæn autem sunt extrita, et a rec. man. mut. in eg. . 10) Litt. heræp fere extritae, rec. man. mut. sunt in häraz. 11) Hoc signum indicare videtur scribam quaedam hic addere sibi proposuisse. - Altera pagina fol. 66. continet adnotatio- nes quasdam huc non pertinentes. Cfr. Praef. Digitized by Google [ 317 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/419 [ 318 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/420 [ 319 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/421 [ 320 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/422 [ 321 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/423 [ 322 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/424 [ 323 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/425 [ 324 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/426 [ 325 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/427 [ 326 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/428 [ 327 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/429 [ 328 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/430 [ 329 ]Sida:Sweriges gamla lagar I (1827).pdf/431 [ 330 ] [ 331 ] [ 332 ] [ 333 ] [ 334 ] [ 335 ] [ 336 ] [ 337 ] [ 338 ] [ 339 ] [ 340 ] [ 341 ] [ 342 ] [ 343 ] [ 344 ]

  1. ↑ Br. pro ödher. laurencius legit: ad heredes Laruencii. Male.
  2. ↑ Fant (Script. Rer. Svec. Med. Aevi, Tom. 1. sect. 1. p. 7.) perperam legit pereantur.
  3. ↑ Continuatio barum adnotationum, quae in altera pagina folii 47. scripta fuit, deleta est, illiusque loco alia quaedam rec. manu, saec. ut videtur XV, scripta. At recentiori hac scriptura quoque erasa, saec. demum XVI hic est adnotatum: S. Olofz krön. 61: pag. 7 lin. Madr er nefndr emundr af scaurum han var laughmadr i gautland vestra. De prima scriptura haec tanum fragmenta eruere nobis contigit:
    ***þorppæ þridhiungær takæ hælmningin
    *** arnsten (?) sidþæn takæ pulli oc ***
    *** tenctur semper habere lidh. aupd arnbiornæþorpp.
    Honbora þridiungær skiptis a. tua löte
    **     olafstorppær ***
    lidh apud haghas (?) tenentur habere per alium annum hægguþorppæ et alium annum bymæn (?) et lyngasæ (?) lidh tenentur habere olafstorppæ ællikiærær atque honborær.
  4. ↑ Rec. man. saec. XVI. add. rubricam: Wæstræ Göta Laghmæn.
  5. ↑ war han scriptum est, at iustus verborum ordo additis signis indicatus. Cfr. Tab. V.
  6. ↑ Pro æf.
  7. ↑ 60. Ups. Sk. Stj. et Br. (cuius apographum secutus est O. Rabenius in Diss. de Antiquis Westro-Gothiæ Legiferis) legunt Lintornä.
  8. ↑ Pro skampt þær. Cfr. not. 22. pag. 243.
  9. ↑ Forte legendum aðræ.
  10. ↑ Ihre (Diss. Vet. Catal. Reg. Svio-G. p. 77. not.) credit pro hyggiu laghæ esse legendum hugi ulaghæ; ad quam sententiam quoque accedit O. Rabenius (Diss. not. 4. cit. p. 51.). Male. Si coniecturae hoc loco opus essent, potius dicendum esset hyggiu laghæ pro hyggiu ulagha esse scriptum. Cfr. not. 53. pag. 218.
  11. ↑ Verba oc þy bis sunt scripta, nempe in fine prioris, et initio sequentis paginae.
  12. ↑ 60. Sk. Stj. et Br. (l. not. 4. c.) legunt Gitruggär.
  13. ↑ Pro hans. Cfr. not. 25. pag. 293.
  14. ↑ Lege þrættandi.
  15. ↑ Lege oc.
  16. ↑ 60. Sk. Stj. et Br. legunt Gittryggär. Cfr. not. 9. pag. 296.
  17. ↑ Rabenius refert quidem (l. c. p. 86.) se ab Ihre didicisse alios codices pro hedþær habere hedtner. At, ni vehementer fallimur, isti ”alii codices”, quorum copiam habuit cel. Ihre, non aliud sunt quam apographum Rugmanni, qui, hanc historiam Legiferorum Vestrogotiae ex illo ipso codice transscribens, qui nunc in nostris manibus est, hoc loco pro hedþær legit hedþner. Quatenus vero apographi auctoritas contra autographum valeat, dupondii possunt iudicare.
  18. ↑ Hoc signum, et spatium quatuor fere linearum, quod scripturae vacuum reliquit scriba, indicare videntur, eum nomina recentiorum Legiferorum usque ad suum aevum hic addere sibi proposuisse.
  19. ↑ D. Rec. man. saec. XVI. add. rubricam: Christne Konungar i Swerike.
  20. ↑ Q. cristin konung i swerike.
  21. ↑ Q. the kældo widh husaby etc.
  22. ↑ Q. add. sancto.
  23. ↑ Q. gaff gænæst allan byyn til kirkiona.
  24. ↑ D. Sic scriptum est, non hat. Cfr. Brefwäxling emellan twänne wänner etc. Stockholm 1759. p. 33. not. 10. — Q. add. fore.
  25. ↑ Q. add. han.
  26. ↑ Q. han war slitzker etc.
  27. ↑ D. Loco not. 6. cit. p. 34. not. 13. perperam dicitur atþra hoc loco esse scriptum. — Q. pro at habet oc; male.
  28. ↑ Q. sætte ramærke.
  29. ↑ Q. om. swa — landæmærum.
  30. ↑ D. halun, ut videtur, primum fuit scriptum.
  31. ↑ Pro lifwini i. Sic Q. Cfr. not. 15. pag. 275.
  32. ↑ Q. aar.
  33. ↑ Q. föd.
  34. ↑ Q. om. konongær.
  35. ↑ D. Litt. s omiss, posteaque inter litt. kæ errato additam, inter litt. lk ponendam esse, demum, forte rec. manu, lineola est indicatum. Loco not. 6. cit. p. 35. male legitur ællzkædhi.
  36. ↑ Q. fore alla andra mæn som i etc.
  37. ↑ Q. skytta.
  38. ↑ Q. skotmærke.
  39. ↑ Lege annat.
  40. ↑ Pro mædhæn hans. Sic Q. Cfr. not. 41. pag. 7; not. 52. p. 269.
  41. ↑ 41,0 41,1 Q. om. konongær.
  42. ↑ Pro drængskap. Q. manheet.
  43. ↑ Q. the som takin waro i etc.
  44. ↑ Q. add. han war.
  45. ↑ Q. thet maal som fore honom kom tha bætradhe han oc fore thy wærradhes swerike aff hans dödha.
  46. ↑ D. Voc. han omiss. ipse, ut videtur, add. scriba.
  47. ↑ Hoc signum bis est scriptum, in fine nempe prioris, et principio sequentis paginae.
  48. ↑ Q. han.
  49. ↑ Q. thy at the styrdho wæl swerike.
  50. ↑ Q. om. konongær.
  51. ↑ Q. heet.
  52. ↑ Q. brodher.
  53. ↑ Q. ther aff.
  54. ↑ Q. frændlinga.
  55. ↑ Q. ragwal; om. konongær.
  56. ↑ Q. add. han.
  57. ↑ 39
  58. ↑ 40
  59. ↑ 41
  60. ↑ 42
  61. ↑ 43
  62. ↑ 44
  63. ↑ 45
  64. ↑ 46
  65. ↑ 47
  66. ↑ 48
  67. ↑ 49
  68. ↑ 50
  69. ↑ Q. Rec. man. saec. XVII. vel forte XVIII, in aliud quoddam nomen mutare voluit v. örabro, id vero tam negligenter fecit, ut, quid scribere voluerit, etiamsi operae pretium esset, explorari non posset. Id tamen nos certo affirmare posse videmur, h. v. non esse mutatam in Östraaros, ut refert von Stjernman (Tal om de lärda vettenskapers tillstånd i Svearike under hedendoms och påfvedöms tiden, p. 81. not.); quodque narrat Auctor libelli supra (not. 6. pag. 298.) cit., hanc mutationem litteris reliquae scripturae omnino similibus esse factam, et nigredinem tantum atramenti prodere recentiorem manum (p. 41. not. 58.), id merum est commentum.
  70. ↑ Q. oc han siælff do i etc.
  71. ↑ Q. om. hos — sinum.
  72. ↑ sum hans swærkir hic esse legendum, recte, sine dubio, observavit Ihre, Diss. Catalog. Reg. Svio-G. p. 93.
  73. ↑ Q. födder. Male.
  74. ↑ Q. han
  75. ↑ Q. han hafdhe mykith örlögh medh swerikis mannom oc wan iw altiidh sigher. oc han hafdhe etc.
  76. ↑ Q. tha.
  77. ↑ Ihre (l. not. 54. c. p. 107.), cui applausit Fant (Script. Rer. Svec. T. 1. s. 1. p. 12. not. s), credidit pro waxæ legendum esse waræ.
  78. ↑ Q. XXIII aar war etc.
  79. ↑ Q. add. han.
  80. ↑ Q. oc röntis etc.
  81. ↑ D. Sic scriptum est, non röndis. Cfr. I. not. 6. c. p. 42. not. 66.
  82. ↑ Q. slogho honom i hææl i gæstilsreen mællan dala och lena. oc han ligger i alwastrumSiwttande etc.
  83. ↑ Q. Man. rec. add. arsæle.
  84. ↑ Q. til norghe i thry aar Ok sidhæn etc.
  85. ↑ Q. sidhæn siw aar konunger. oc han war etc.
  86. ↑ Q. add. æ.
  87. ↑ Q. om. hos — ffrænðum.
  88. ↑ Q. barnsker.
  89. ↑ Q. aar.
  90. ↑ Q. om. mykit — længær.
  91. ↑ Q. om. oc — hans; add. vero: ¶ Nittande war konung erik læspe som aff honom fintz i the ny kronika; quibus demum rec., ut videtur, man. add. hær i thæsse same book. Eiusmodi recentiorem historiam in illo libro, et quidem foll. h XVI — i XXI, fuisse scriptam, ex indice adhuc superstiti constat; ista vero folia sunt abrepta.
  92. ↑ Cfr. not. 15. pag. 297. Spatium sex circiter linearum scripturae vacuum hic relictum est, ubi postea, sequenti historia Episcoporum Scarensium iam scripta, alia manus addidit adnotationem illam: Nouerint vniuersi etc. quam, ne interrumpatur series adnotationum historicarum, infra exhibebimus (vide IV. 17.).
  93. ↑ Rec man. saec. XVII. add. titulum illum absurdum: Christnä Biscupär i Swerike, quem Stj. in editione sua promulgavit.
  94. ↑ Pro mærkti.
  95. ↑ ær hic additum est, at solitis signis indicavit scriba, h. v. errato bis scriptam, ante praepositionem i esse legendam.
  96. ↑ friggiæroue quoque legi potest.
  97. ↑ Pro hælghir.
  98. ↑ at legendum videtur.
  99. ↑ gat han scriptum est, at iustus verborum ordo solitis signis indicatus.
  100. ↑ bo hic additum at deletum est.
  101. ↑ bonæ primum fuit scriptum.
  102. ↑ Litt. f scalpro mutata in l. Pro tolfte.
  103. ↑ Pro halfthundræð.
  104. ↑ hælyu primum fuit scriptum. Pro hælghu.
  105. ↑ mæð þianæ skuldi. mæð þiænæ. scriptum est, at solitis signis indicavit scriba v. skuldi ante verba mæð þiænæ errato repetita, esse legendam.
  106. ↑ biætnæbro quoque legi potest.
  107. ↑ Sk. Bur. et Br. legunt mangh.
  108. ↑ Pro fylghþy v. fylghþi.
  109. ↑ Pro allær.
  110. ↑ Forte legendum: guþ biðiæ fore syal etc. 60. et Stj. pro goz habent gott; Sk. godh.
  111. ↑ Spatium sex fere linearum scripturae vacuum hic relictum est. Cfr. not. 15. pag. 297.
  112. ↑ Sequitur foll. 53—55. et in principio fol. 56. cum titulo: All þæssi mal æru konongs Ezöre, tractatus de criminibus violati Regii iuramenti, qui convenit cum II. Add. 7. iis exceptis, quae ibi sunt adnotata.
  113. ↑ H. habet rubricam: vm staþua konong magnosa.
  114. ↑ Pro höræ. H. om. oc horæ.
  115. ↑ H. om. nað.
  116. ↑ H. add. ær.
  117. ↑ D. Pro h primum scriptum est o. H. os.
  118. ↑ H. os.
  119. ↑ H. ær.
  120. ↑ H. add. i
  121. ↑ D. fatöker primum fuit scriptum.
  122. ↑ H. om. længi.
  123. ↑ H. þa.
  124. ↑ H. snilra.
  125. ↑ H. sæ.
  126. ↑ D. wæræ hic additum est, at lineolis inductum. H. om. till.
  127. ↑ H. add. wætta.
  128. ↑ H. haldæs swa myklu hælder.
  129. ↑ H. om. oc.
  130. ↑ H. hic inserit ea, quae in textu infra sequuntur: Huar hæraz höþingi — atta örtogher. Cfr. not. 22.
  131. ↑ H. sic. D. fæghfarændæ.
  132. ↑ D. II. scriptum, at alterum II deletum est. H. twar; male.
  133. ↑ H. sic. D. þæwir.
  134. ↑ H. habet verba: Huar — örtogher ante periodum in textu proxime antecedentem. Cfr. not. 18. supra. Sequentia vero ita habet: oc han skal oc wæghfarandi manni fa þaruir sinar. firi hans pænninga. Æn þa en rættarin etc.
  135. ↑ H. wil.
  136. ↑ D. til annars rættæ eig. scriptum est, at iustus locus v. eig solitis signis indicatus. H. om. eig.
  137. ↑ H. add. þa.
  138. ↑ H. twar marker kononge. oc tvar marker hæradþi oc tuar marker wæghfarandi manni.
  139. ↑ H. oc wæghfarandi maþer.
  140. ↑ H. wæghfarandi madþer wardþer rættir til. oc sigher etc.
  141. ↑ D. gördh primum fuit scriptum.
  142. ↑ H. om. adrum.
  143. ↑ H. rættaranum. oc sua þem ær wæghfarandi madþer callas væra rættir til fiærdþungs næmpd af hæraþi etc.
  144. ↑ H. þe skiæl. æn wæghfarandi maþer lysti þæt laghlika. þa han bort for. annattuæggiæ firi grannum. ællær firi tryggum hæraz manni. at han fek etc.
  145. ↑ H. om. for sinæ pænningæ.
  146. ↑ 96
  147. ↑ 6
  148. ↑ 7
  149. ↑ 1
Hämtad från ”https://sv.wikisource.org/w/index.php?title=Sveriges_Gamla_Lagar/Band_I/Åtskilliga_antekningar_af_okänd_författare&oldid=544264”